Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
/
•
al sin utvikling og HitterentisrinF at ha bruk for livirvel-
Bsilen, der er som en monumental støtte for alt liGiere dyre
liv. Pattedyrene nar mange organer, som ikke blir for
ældet. Ikke blot 6ie-or^an6r, men hjerte og lunger, hjerne
og nerve-apparat, er organer av blivende værd, som passer
under alle for livet gunstige tellnriBk6 vilkaar.
Paa lignende maate er der sandsynligvis i religionerne,
ialfald i de allerhøieste, visse bestanddele, der ikke alene
(som forsagelsen av legemlige goder og ikke-motstand mot
uret) er avpasset efter forbigaaende livs-vilkaar, men som
svarer til alle fremtidige vilkaar. Saaledes troen paa, at
livet ’og den verden, hvori vi lever, har en mening og et
formaal. Troen paa «værdiens bestaaen", for at laane pro
fessor Hoffdings træffende uttryk, er en ganske naturlig
utvidelse av vor selvopholdelses-drift. Vi tror paa verdens
fremtid, likesom vi tror paa vor egen, vore barns, vort
folks fremtid. Vi tror, at livB-ntviklinZ6ii vil bringe noget
godt, likesom modige og energiske mennesker tror paa, at
et stort og dristig foretagende vil lykkes, — Columbus’s
tog til Indien eller Nansens og Eoald Amundsens færd over
Polarhavet. Kanske naar vi ikke netop dit, hvor vi stæv
uer, som Columbus kom til Amerika istedetfor til Indien.
Men det folk eller det samfund, som ikke har livsmot nok
til at tro paa det foretagende, hvori det er gaat ombord, vi!
før eller senere seiles agterut, skyves tilside av det natur
lige eller kunstige utvalg, som mindre levedygtig.
Leo Tolstoi saa altfor mørkt paa den vesterlandske vi
denskap, naar han trodde, at den intet hadde at stille op
imot den store gamle (fra de græske kristne arvede) russiske
don^e-kroiunst. Fremskridts-troens og verdens-fromhetens re
ligion er, for en kulturvidenskabelig betragtning, den kos
mologiske projektion av vor naturlige selvopholdelsestrang,
av vor drift til livButvi6eiB6. Det lyse og fremadvendte i
kristentroen, det ungdommelig forhaabningsfulde, troen paa
verdens fremtid og vor egen del i denne, — denne bestand
del i den gamle tro er øiensynlig et kultur-organ, som er
avpasset for alle tider.
Og det samme gjælder om næstekjærlighetens eller Aen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
