Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
de store 6iFtsrsß og billedhuggeres verker, likstrå Odysseen
(som efter en ekscentrisk engelsk forfatter, Samuel Butler,
inaa være skrevet av en dame!) og de græske tragikere til
Ibsen og Tolstoi,
— dette puritanske drag faar maaske sin
rette historiske belysning, naar vi ser det som de store
kunstnernaturers altfor voldsomme og lidenskabelige utryk
ning til kamp mot samfundets sygdomme.
Der er to stadig tilbakevendende fænome
ner i verdenshistorien, netop indenfor den histo
riske tid, som øiensynlig hører uløselig sammen, og som i
forening frembyr en historisk gaade, som hittil neppe har
været løst. For det første ser vi stadig, at det, som man
kalder «sedernes fordærvelse", hensynsløs havesyke, magt
syke, nydelsessyke, utfolder sig særlig frodig netop sammen
med de store kulturblomstringer. som i renaissancens Italien,
Frankrike og England, eller i nutidens store kulturbyer.
Paa den anden side ser vi en række av store religiøs-etiske
motbevægelser. som trods sin ensidighet og ofte umenneske
lige strenghet dog i mange stykker har vist sig frugtbare
og livB^aviiliF6, og som ialfald for en stor del synes at ha
hat sit utspring i et dypt socialt livsinstinkt. Vi kan ikke
tænke os den gamle græske kulturblomstring med dens vid
underlige livsglæde uten den nzssip, som alle de hellenske
stammer, og ikke mindst Athenienserne, fik fra den doriske
og gammelattiske puritanisme, — den som sn6nn lever og
gløder i mægtige korsanger og tragedier, likesom den tindrer
med evig stjerneglans i mange av den græske billedhugger
kunsts skjønne og strenge verker 1 .
1 Et asketisk element — i den betydning, ordet har i ældre
græsk iitteratur, nemlig de unge mænds atletiske j,opøvelse", deri indbefattet
selvbeherskelse overfor drifterne i den alder, hvori man endnu vokser — hører
utvilsomt for alle tider med til de sterkeste, de mest livsdygtige folkeslags
livskunst. Den opvoksende ungdom skulde leve avholdende og i streng op-
øvelse, for at bli fuldkraftig av legemsbygning og karakter — det var ifølge
Aristophanes den opdragelse, som fostret seierherrene ved Marathon; og det
var ifølge Cæsars og Tacitus’s samstemmige vidnesbyrd den opdragelse, som
gjorde den germanske ungdom saa høi av vekst og saa muskelsterk. Den
moderne naturvidenskap bekræfter denne opfatning og stiller det samme aske-
tiske krav til den opvoksende ungdom, — en sandhet, som nutidens skjøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
