Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
lige kvaler under den russiske erobringsmoral. Et stort,
fredelig arbeidende bondefolks inderste instinkt gjør gjennem
sin største digters mund oprør mot rovpolitiken og griper
tilbake til ur-kristendommen, som endnu ikke var ganske ut
død i liuslaud. Den gamle FrN3ks og romerske kristendom
hadde jo i et par aarliuudrsdsr søkt at forby de kristne at
gjøre krigstjeneste. De skulde alene være Kristi soldater
(milites Christi) i den store aandskamp mot mørkets fyr
stendømme og magter, — saaledes som blandt andre profes
sor Harn ac k har vist os det i en fortrinlig liten bok,
nMilitia Christi", fra 1905. Forøvrig finder vi ogsaa hos
Seneca tanken om den aandelige krigstjeneste, i motsætning
til den romerske, hvad der sammen med mangfoldige andre
trNk viser, at u r-k rist su 6 0 s u er et enkelt
led i en endnu meget mere omfattende kul
turbevægelse, fremkaldt av de store erobrings- og
handelsrikers voksende kultursygdom, — en stor lægende,
gjenoprettende, kulturfornyende proces, om end forbundet med
et altfor vidtdrevet aandelig-asketisk eller aandelig-athletisk
element, som medførte store efterregninger.
Leo Tolstoi blir efter mit skjøn stor nok for os, selv
om vi indrømmer, at han ikke har hat et klart historisk
oversyn hverken over den ældste kristendom eller over sin
egen stilling til den moderne kultur. Som religiøs reformator
var han en handlingens maud, og som saadan hadde han
vanskelig for at se med historisk overblik paa den bevæ
gelse, hvori han selv var en drivkraft, en del av selve den
indre ild. Man kunde neppe vente, at han selv skulde ha
sis for, at likesom ur-kristendommen, saaledes er ogsaa hans
egen übetingede trsdBmoral og delvis altfor asketiske retning
brutt frem som led i en motbevægelse mot en vældig kultur
skjævhet. Og netop derfor, som motbevægelse, ikke uten
sterk og voldsom ensidighet. Det var paa lignende maate,
at den store græske idealisme fra Platons tid av — ogsaa
den en mægtig motbevægelse mot en kultursygdom — blev
ensidig tilspidset i en altfor anti-materialistisk- anti-legemlig
retning.
O^saa I^olstoi sr, som ds stors idsalißtsr, 03 som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
