Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Denne anvendelse av selektionens eller det kunstige ut
valgs princip strider ikke mot den nyere biologis opdagelse
av n rene linjer", som viBsr at den virkning der kan op
119,9,68 gjennem utvalg, er begrænset. Ti alle — ogsaa pro
fessor W. Johannsen, den berømte danske botaniker og
arvelighetsforsker — indrømmer, at inden en av mange for
skjellige livstyper bestaaende „ blandet bestand" kan et ut
valg av de bedst utrustede i løpet av en viss tid hæve det
gjennemsnitlige nivåa. Blandt menneskene gives der 30 for
svi>iZ ikke rene linjer". Heller ikke ser det ut til at Gregor
M e n d e 1 8 epokegjørende arvelighetslove vil kuldkaste Gal
tons to hoved-principper for slegts-forbedring. Ganske visst
kan man ikke fra det enkelte forældrepars personlige dyg
tighet med sikkerhet slutte sig endog blot til gjennemsnittet av
barnenes medfødte dygtighet. Men Galtons og andres under
søkelser av begavede ætters historie synes dog at vise, at
man med en viss grad av sandsynlighet vil kunne regne paa
at begavede forældres frugtbarhet vil tilføre samfundet en
værdifuld tilvekst. I hvert fald var det ut fra dette syns
punkt at Francis Galton, den første opdager av arve
stoffet" (som han kaldte the stirp) og eugenikens eller
race-biologiens grundlægger, ansaa det for at være en reli
giøs pligt for velutrustede mennesker ikke at unddrage sig
den opgave at frembringe og fostre barn. Kunde det komme
dertil at netop de mest høitstaaende mennesker som regel
fik den talrikste efterslegt, vilde følgen være en hævning av
menneskeslegten, en fortsættelse av skapelsens guddommelige
verk.
Hele dette spørsmaal er gjenstand for en forskning som
endnu er i sin barndom. Det sikre er at man især siden
den engelske dyreopdrætter Kobert Bakewells tid (omkring
midten av det attende aarhundrede) gjennem kunstig ut
valg og i den nyeste tid gjennem anvendelse av Mendels
love har opnaadd meget betydelige resultater for husdyrs og
kulturplanters vedkommende. Al sandsynlighet taler for, at
vi er paa vei mot opdagelsen av de arvelighetslove som vil
gjøre det mulig med fuld bevissthet at arbeide for menneske
typernes forbedring. Den tid er muligens ikke fjern da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
