Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
\
Arbeidernes frigjørelse avhænger av at de besjæles av
det trofaste arbeides religion.
De britiske haveby-anlæggere, som brødrene Lever, fami
lien Cadbury og familien Eowntree, har ut fra et mindre
radikalt standpunkt end Robert Owen løftet store arbeidslag
op til sunde og lykkelige kaar. Ogsaa disse var hand
lingens mænd, omend mere beskedne, mere nøgterne, tildels
mere erfarne; neppe helt upaavirket av Thomas Carlyle’s
krav til de nye industri-chefer, at de skulde bli et nyt rid
derskap.
En anden række av social-økonomiske forsøk hører md
under den kooperative bevægelse, hvorom neden
for. Hvad jeg her ønsker at fremhæve, er at særlig i Eng
land har den økonomiske og kulturelle videnskaps fremgang
været ledsaget av en lang række praktiske forsøk paa at
løse det sociale spørsmaal gjennem privat initiativ og fri
villig sammenslutning, — samtidig med at man ikke i læng
den har kunnet forsømme at tv til ny lovgivning, hvor sta
tens kontrol viste sig uundværlig.
Det er jo først og fremst England og dets nybygder
som har gaat i spidsen med ny social lovgivning av epoke
gjørende art. For det første lovene om arbeidernes
forenings-ret, som efter 1825 gav stadig større lov
lig spillerum for arbeidernes frivillige fagforeninger
(trade unions). Disse var ikke alene forbund til gjensidig
lizsLlp og forsikring mot sygdom og arbeidsledighet, men til
like organer for arbeidernes fælles kjøpslagning med arbeids
ensken om løn og andre vilkaar (collective bargaining) og
kamp for retten gjennem streik eller trusel om streik. De
britiske fagforeninger (trade unions), talte i 1916 nær 4 400 000
medlemmer.
Hertil kom fra 1302, 1819 og især fra 1833 en lang række
fabriklove (fadory acts), til beskyttelse for barn
og kvinder, i tidens løp ogsaa mænd, ved forkortning av
arbeidstiden og hygieniske forskrifter. ’
For det tredje kan nævnes lovgivningen mot utsvedning
(sweatingj, efter australsk mønster: oprettelsen av lønnings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
