Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
at han som euZlNucler er for beskeden til at fremhæve det
storartede i den maate hvorpaa briterne Leiv har hævet sit
forholdsvis lille land til at bli verdenshandelens midtpunkt
og leder av det største politiske og økonomiske verdens
foretagende, og samtidig, siden 1850, gjennem indførelsen av
frihandelen og den første store verdensutstilling i London i
1851, hvor nye maskiner blev fremvist for alles øine, gav
alle andre folkeslag et større spillerum og et større løft end
nogensinde før et ledende folk har git sine medbeilere i
kappestriden.
En velgjørende sindsro behersker den gamle forskers ut
syn over nutidslivets interessekampe og Vooiais uro. At for
dype sig i hans verk er som at komme fra forretningslivets
rastløse jag eller fra det sociale kamplivs tvedragt md i en
klostergaard, eller rettere md paa den grønne plæn (the quad)
mellem ærværdige graa college-mure i en av de to syd
engelske universitetsbyer. Man faar tid og fred til at be
tragte livets ustanselige løp og de tilsynelatende uløselige
konflikter med rolig oversyn. Visse store, nærsagt monu
mentale, hovedlinjer tegner sig skarpt for ens sis. Det sid
ste eventyrlige hundredaars utallige økonomiske erfaringer
krystalliserer sig i to eller tre centrale kjendsgjerninger. Vi
ser av professor Marshalls fremstilling at Karl Marx, grund
læggeren av det tyske eller tysk-jødiske socialdemokrati, i
sit store verk n Das Capital" (som Marshall forøvrig ikke
specielt polemiserer imot) gav en misvisende fremstilling av
utviklingens pil-retning, naar han ensidig fremhæver tenden
sen til stordrift eller forretningernes altid voksende koncen
tration. Ifølge Karl Marx, hvis videnskabelige fantasi var
fangen i den hegelianske metafysiks spindelvæv, og som i
enhver historisk proces trodde at se en kamp mellem to
motsætninger, hvorav den ene fremkaldte den anden, hvorpaa
de begge gik tilgrunde eller gik op i su høiere enhet, —
ifølge denne lærde og skarpsindige, men fanatisk lidenskabe
lige forsker, som ikke var upaavirket av Charles Darwins
lære om «kampen for tilværelsen", var «klassekampen" den
etter systemet regelrette kamp mellem motsætninger. Kapi
talismen fremkaldte sin motsætning, proletariatet. Og netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
