Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
modgang og stræv. Man kunde se, han var gammel
soldat, af måden, han havde studset hår og skjæg
på, og af den lange grå klædeskittel, han bar, og
som før vel havde været en ordonancekappe. Fyren
klimpret paa tre strenge, der var klodset anbragt
på en violin af hvidt træ, tilhugget med øx; det
primitive instrument var tydelig musikerens eget fabri
kat. Da pigerne var trætte af at svinge sig og smøg
sig væk fra sine kavalerers smældende kys og hen
til bænkene, vedblev spillemanden at file på strengene.
Siddende i krogen under helgenbillederne, med ryggen
til publikum, så det ud, som han sad og spilte for
sig selv; men alle hørte andægtig efter, da han efter
nogle übestemte greb i strengene satte i med dirrende
røst til et akkompagnement på tredje streng alene
— en folkevise fra Volga. Jeg kjendte den igjen,
for jeg havde hørt den synge om sommeren af båd
folkene paa floden.
« — Å mit skjæg, mit lille skjæg — mit bæver
skjæg! — du er grånet, mit lille skjæg — før tiden
er du grånet — —
« — I ungdommens vår, når kåd jeg strøg min
unge sorte knebelsbart — kom de skjønne pigers
blod i brand — Bojarpigerne blev syge af elskov til
mig
« — Men tygget jeg morsk min knebelsbart
kastet den uselig bonde sig plat fra sin hest —
tyskeren gjemte sig ræd i sit hul — hvor er nu din
sirlige krøl?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
