Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
« — Det er ikke sneen, det er ikke frosten, —
som har bleget dig, min ven, — som har gjort dig
arm og grissen; — det er ikke vinden — og ikke
den onde fiende.
« — Den som har bleget dig, det er gjæsten,
som man ikke kalder på — og gjæsten, som man
ikke kalder på, det er sorgen, den slange! — A
mit skjæg, mit lille skjæg — mit bæverskjæg!» —
Da jeg kom hjem, ventet man på mig med
aftensmaden. Siden udover overlod min vert kort
spillerne til sine stille glæder, og vi begyndte at
prate sammen om dit og dat. Michail Dmitritch
P. . . . var en mand med et behageligt væsen, og
han stod over det milieu, som omstændighederne
havde kastet ham ind i. Hans familje spillet en
rolle i St. Petersburg, han var voxet op i hoved
staden og havde senere reist udenlands og erhvervet
sig en solid dannelse ved tyske universiteter. Efter
nogle års tjeneste i arméen, var han avanceret frem
til hoffet, hvor han optrådte meget* standsmæssig
og gjorde udmerkede bekjendtskaber. Men mod slut
ningen af trediveårene, da han just skulde begynde
at udnytte sine gode chancer, var han bleven greben
af denne slaphed, som så ofte overfalder den mid
delaldrende russer. Det er en ulyksalig afstumpethed,
som dels kommer af dovenskab, dels af filosofisk
nihilisme. De mest intelligente blir allerlettest an
grebne af denne svækkelse i viljen, som ikke afficerer
tænkningen, og denne flyder derfor ligesom ud, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
