Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
at onkel Fedja blev indviklet i det. Efter endeløse
forklaringer mellem politiet og stedets beboere, efter
meget skrål og hug og slag, kom det bestandig ud
til syvende og sidst, at ophavsmanden til spektaklet
var den fremmede fyr med det mistænkelige, røver
agtige udseende, som sad der så stille og lumsk i
sit hjørne. Som følge af dette hans dårlige ry løb
ungerne efter kramkaren paa gaden med skrål og
stenkast. Da smattede han paa sit lille øg, søgte at
komme undaf, ligesora én, der har daarlig samvittig
hed. Kort og godt, skikkelige folk kunde ikke agte
eller holde af dette tvetydige menneske.
Men alligevel var jeg nu glad i onkel Fedja.
Han hørte ligesom til, syntes jeg, han havde ligesom
hæderspladsen i mine gladeste barndomserindringer.
Så langt jeg kunde huske tilbage, var kramkaren
aldeles sikker alle store høitidsaftener. For en hjerte
klap, når man hørte bjelden på hans lille hest foran
porten! Ind kom han i den varme forstue med sin
ræveskinds pels, sin lugt af kulde, af sne og af
fattigdom. Han lukket op sin torummede vidjebør
— hvad den gjemte for deilighed! Hele huset samlet
sig om ham ; med øine, som lyste af begjær, puffedes
tjenestepigerne om at komme til at se, nappet ud
af hænderne på hverandre bånd, broderier, indiske
lommetørklæder. Jeg for min part længtet utålmodig
efter æsken på bunden, som jeg kjendte så godt,
og hvor legetøiet lå. Når jeg ikke havde penge,
syntes onkel Fedja at forstå min fortvilede mine;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
