Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
ting, hendes træge forstand kunde fatte af hele rets
sagen og af advokatens forklaringer, og tanken på
det fyldte hele hendes sind uryggelig som en fix
idé : et ord af hendes fætter Anton Petrovitch kunde
frelse hende, og hun kunde bare blive frelst, hvis
Anton Petrovitch kom ind af døren i denne stund
og udtalte dette ord. Alle mente, at Anton måtte
være omkommen på havet etsteds; men det var det
samme, siden han alene kunde hjælpe hende, måtte
han komme, den retfærdige Gud måtte jo gjøre
såpas for hende. For nogle dage siden havde
advokaten endnu engang skrevet til Odessa, man
havde svaret, at skibene var underrettet. Kanske de
nu vidste om det på hans skib også, kanske han
kom ind af døren om et øieblik. Det var tydeligt,
at det stakkars menneske holdt aldeles krampagtig
på dette ufornuftige håb; hun ventet — som den
skibbrudne på havet venter at få se et seil i horison
ten, som aldrig kommer — som hun vilde ventet
på et mirakel i kirken, om presten havde forkyndt,
at det skulde komme.
Og eftersom viserne skred frem, og tiden \eår
steg den febrilske forventning i den anklagedes øine.
Den øverste dommer udspurgte hende for sidste
gang. Til svar på alle spørgsmål gjentog hun bare
de få ord, hun nu havde gjentaget så uendelig
mange gange:
« — Jeg har ikke gjort det. Jeg ved ikke
noget om branden. Kan I ikke lade Anton Petro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
