Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
vitch komme hid; han kan sige alt. Jeg ved ikke
ncget om dette. Jeg har ikke gjort det.»
Hun sagde dette med et så tilforladeligt tone
fald, at manges tro på hendes skyld blev synlig
rokket, tiltrods for alt, som talte imod hende. På
minerne kunde jeg meget godt se det omslag, som i
få øieblikke fandt sted i dommernes sind og hos
mange af tilhørerne. Hos præsidenten kunde man
merke det på hans ansigtsudtryk og sørgmodige
stemme. Vi kjendte alle, at det var umuligt andet
end at dømme konen skyldig, og vi forstod også,
at det var med tvil og beklemthed, man gjorde
det. Vi ønsket, der skulde hænde noget uventet,
noget som kunde tåge denne tyngsel væk fra vort
sind. Det var ikke langt fra, vi ventet, Anton
Petrovitch skulde træde ind, om vi bare havde
kunnet tro så fast på denne umulige løsning, som
det stakkars fortvilede menneske gjorde. Og så
sårt som det var at tænke på børaene, som om
en time skulde være forældreløse! Aldrig vilde mo
deren komme tilbage fra Sibirien, eller ialfald vilde
hun komme for sent. Hvem skulde underholde de
stakkars væsener, som stod så fattige og alene i
verden? De legte sig så stilfærdig og alvorlig med
pigen, uden at støie, sky og forundret over alle de
folk og alt det nye omkring sig! Dommerne havde
mere end én gang uvilkårlig set hen på dem.
Med nogle ord indledede formanden igjen for
handlingerne. Han fremsagde langsomt, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
