Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
ugjerne, de ord, som mod hans vilje sammenhobet be
viserne imod hende og gjorde straf uundgåelig.
Dommerne trak sig tilbage og kom straks igjen. For
manden reiste sig med et papir i hånden.
Da Akulina skjønte, alt var forbi, var det som
hun isnet fra hoved til fod af rædsel; hun famlet
med hænderne bagover, rykket til sig børnenes
hoder, og med engang -faldt hun sammen nedfor
bænken. Der blev hun liggende paa gulvet, tigget
kristusbilledet med hænder og øine, skreg og bad
med en stemme, som var hæs af grad:
« — Kristus — Kristus, hjælp mig! Herregud,
forbarm dig over mig og børnene! A hjælp mig,
hjælp mig.»
Men da de så hende og hørte de hellige ord,
reiste alle bønderne sig næsten på én gang, kastet sig
plat ned på gulvet og gjorde høitidelig korsets tegn.
Jeg kan ikke beskrive Dem, hvor lydløst stille
der blev ovenpå denne scene. Dommerne og de fine
herrer så bestyrtet ud og rørte sig ikke, ingen
gjorde en håndbevægelse eller sagde et ord. Stil
heden var så fuldstændig, at jeg godt husker, jeg
på min plads hørte pendelen i det store vægur tikke
under krucifixet, ligesom den vilde måle selve Guds
retfærdighed. Og det var klokken, som brød
stilheden, da den slog tolv middag. Alle ventet
tyst, til den havde slået sine tolv hæse, alvorlige
slag; alle var grebet af den samme tanke og ventet
med at røre et lem, til den havde talt tilende, denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
