Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Fløiteblæseren Petruchka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
miner ligesom spurgte cheferne, og cheferne de taug
med nedvendt ansigt. Hver så ind i sig selv, ræd
for at tyde sine egne og sin nabos inderste tanker;
hver kjæmpet for sig vekt imod fortvilelsens sofis
mer, imod selvopgivelsen, som sneg sig over os.
Havde vi ikke nu nået grænsen for, hvad mennesker
kunde bære? Var det ikke galskab at gå længer?
Det var et tungt øieblik. Ingen talte; for hver lyttet
til en fjern stemme indi sig, som havde begyndt at
overtale og undskylde den voxende svaghed. Vi
følte, at hvert øieblik knækket en vilje og voxet den
almindelige vanmagt, som tilslut vilde finde sin tolk;
øinene undveg hinanden, turde ikke vise, hvad de
tænkte. Jeg så udover; mit blik heftet sig mekanisk
ved en mand, som nærmet sig med armen i bind
og bandage om panden. Det var min gamle tjener,
som kom til for at høre grunden til sammenstimlin
gen. Han havde ikke hørt nogenting, vidste slet
ikke, hvad der foregik, og så nysgjerrig på den svære
tyrk, der stod som en støtte i sin orientalerværdighed.
Da var det Petruchka fik sin idé — den gode;
et løierligt indfald, et glimt af den ægte russerbondes
humor dukket op i ham. Han plantet sig midt foran
parlamentaren, smøg fløiten op af lommen, hvor den
havde ligget urørt så længe, førte den til munden
og blæste en slåt midt op i skjægget på den forbau
sede tyrk.
Det, Patruchka blæste, var første strofe af vor
krigs- og nationalsang : Gud, skjerm vor czar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
