Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Fløiteblæseren Petruchka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Ordre no. 23. — 28de juni. Idet vore be
friere nærmer sig, heises ved siden af fanen den
Stavropolske bataljons merke og de Sotniske kosakkers
standart. Alle tropper ordner sig til parade på volden ;
omkring fanen synger man sangen: Gud skjerm vor
czar! og råber hurra!
«Alle tropper», — det vil sige de par hundreder
spøgelser, som endnu drog sig omkring i gårdene,
trykket sig omkring sit flag. De svage stemmer,
som var hæse af tørst, satte i at synge med skjæl
vende barnerøst. Stående lidt foran de andre, gav
Petruchka tonen an, spilte paa fløite ligesom dagen
iforveien.
Det var et underligt syn, tænker jeg mig, — ynke
ligt og gribende på samme tid. Vi, som var vant
til det, kunde ikke se det; men vore våbenbrødre,
som kom os tilhjælp, fortake mig bagefter, at de
aldrig havde set et forfærdeligere syn. «Deres folk
var grønne, jeg finder ikke noget bedre ord,» sagde en.
Ja, vi så nok ikke ud som folk flest. General
Tergukassof, som kom sættende i gallop i spidsen
for sit følge, stanset pludselig op ved at se os;
tårerne kom den gamle soldat i øinene. Ved ud
faldsporten kastet han sig ned af hesten, trykket
vor kommandant ind til sig, gik så lige på fløite
blæseren og råbte til ham: «Bliv ved og blæs,
gutten min, St. Georgskorset skal du få.»
Petruchka, som fremdeles var i strålende hu
mør, råbte tilbage:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
