Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Fløiteblæseren Petruchka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
dingen var en overløber fra vor egen leir, som stod
under militær lov? Muligt er det. Ja — nei pokker,
om De vil finde slutningen af min historie videre
fin; men så må man nu ikke forlange stor koldblodig
hed heller af fortvilede mennesker, som f er færdig
at dø af sult. Nå ja — jeg ved ikke, hvordan det
gik til, eller hvem som gjorde det, men på mindre
end tre minutter hang parlamentaren i lygtepælen, og
nedenfor den arme djævel, som dinglet deroppe, stod
Petruchka, den skøier, og drev på at blæse på fløite.
Hver gik derefter til sin nattepost. Det havde
ikke været værd for tyrkerne at angribe os i dette
øieblik. En dunkel anelse sagde os, at det lakket mod
enden med vore lidelser.
Ved solopgang den 28de var der en usædvanlig
bevægelse paa fjeldryggene omkring; der krydset
artilleriild, som ikke gjaldt os. Snart så vi fiendt
lige rækker trække sig kjæmpende tilbage. En trop
sprængte op på høiderne; vagten på volden satte
i et skrig af glæde, han havde gjenkjendt russiske
uniformer og faner. I et nu var alt, som var
istand til at løbe af garnison, på muren. Vi fulgte
kampens gang, vi kunde skjelne, hvilke regimenter
som nærmet sig. Henimod middag rømte tyrkerne
dalen i vild uorden; en stor skare kavallerister
sprængte opover bakkerne til festningen. De kan
tænke Dem vore folks skrig og vanvittige jubel.
Imidlertid opsloges i kvarteret en ordre fra komman
danten, den sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
