Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
største tilvext; så døtre af små kjøbmænd. Der er
bare fire adelige piger, en bondepige som jeg, og
en datter af en soldat.
Da det medicinske akademis ærværdige døre,
hvor vore søstre forgjæves banket på for ti år
siden, for første gang åbnet sig for os, var det
med en triumferende, seiersglad fornemmelse, vi skred
ind ad dem. Vi følte os som avant-garden for alle
russiske kvinder, der endelig var kaldet til fri ud
foldelse af sine evner og sin sociale virksomhedstrang.
For ikke at skade institutionen, der endnu er så
usikker, og som vi venter os alt af, underkaster vi os
de ofre og ydmygelser, som man heller ikke forskåner
os for. Ved vor indtrædelse i auditoriet blev vi så
ledes mødt af en inspektrice, hvem det var overdraget
at holde opsigt med os, og som ordnet os efter rang
ligesom pensionærer, ikke som vi skulde være kvin
der, der var frigjorte gjennem kundskabserhvervelse.
Jeg noterer med bevægelse denne dags datum, som
siden vil betegne en æra i vor nations historie, ligesom
tiden for slavernes frigjørelse. De skranker, som
stod kvinden iveien, er faldne, fremtiden ligger åben
for os. Vi vil først søge et praktisk middel til at
kunne leve uafhængig og være til nytte for vore
medmennesker. Og dernæst og fremfor alt viden
skabens hemmelighed, — videnskaben, som vi elsker
med en religiøs lidenskab; den som alene kan skaffe
lægedom for alle tidens onder, løse alle tvil, skabe
os idealer for livet . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
