Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Petersburg, Februar 1873.
Vi er over de første betænkeligheder og usikker
heder. Takket være krigsministerens protektion,
takket være også legater fra en gavmild beskytter
inde og indsamlede bidrag fra publikum, så er nu
existensen af det medicinske kursus for kvinder, som
intet fond eiede, sikret. Dets varighed er fire år.
Og siden? . . .
Siden er fremtiden mørk. Endda ved vi ikke,
om vore examener for os vil medføre de samme
rettigheder som for de mandlige medicinere, og hvor
dan skal vi uden disse kjæmpe os frem, finde
et levebrød? Men den tid den sorg. Nu får vi
tænke på at væbne os til kampen, at bevise vor
skikkethed til de rettigheder, vi forlanger, at vise
vor overlegenhed. Og forresten har vi da nu den
lykke at kunne arbeide i frihed. De skulde høre
de ældste blandt os fortælle om alle sine vanskelig
heder, om hvordan man før i tiden slåp dem ind i
auditoriet i al hemmelighed, igjennem sidedøre og
for en liden stund som tyver. Nu har vi da et
auditorium, som er vort, og anledning til at arbeide
der fra morgen til aften. Vi har vore reserverede
timer på anatomikammeret, og nu kan vi også lære
anatomi på virkelige lig! De kan tro, vi benytter
os af det. Mange af mine kamerater studerer med
sådan feberagtig iver, at de blir syge af det.
I begyndelsen var professorernes forelæsninger
noget overfladiske; de vilde nu engang behandle os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
