Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
har tillid til, er praktikus’en, som er alvorlig nok
til at sige: «Gjennem en lang, meget lang behand
ling håber jeg at kunne bringe Dem nogen bedring.»
Men når det gjælder sjælen, og det folkesjælen, for
hvem årene må regnes i århundreder, så tror de
klogeste folk på et stykke papir og vil ikke give sig
på den hårde sandhed, at tiden er den eneste læge.
Det er hårdt, jeg ved det, at håbe på bedring gjennem
tiden, det eneste, mennesket ingen magt har over.
Men ethvert andet håb er bare lokkemad, især når
det som i dette tilfælde netop gjælder at helbrede
for en for hurtig væxt. Det bedste, vi kunde gjøre,
vilde kanske være at sove i hundrede år, som den
skjønne prinsesse i eventyret. Men der er dem, som
påstår, at Rusland allerede altfor vel opfylder denne
forskrift. —
— Men — lad os nu gjøre som det, min kjære
vært. Vore spillende må nu være kjed af thé og
whist, og vi får imorgen tåge revanche mod ulvene.
God nat!
Den sidste jagtdag var vi så heldig, som vi
kunde ønske, og jeg forlod Michail Dmitritch med
gjentagne løfter om at komme igjen en anden gang.
Forskjellige ting gjorde, at det trak i langdrag med
mit besøg, så da jeg kom mig til at følge min vens
indbydelse høsten efter, var et år forløbet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
