Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
travet foran ligvognen. Da ekvipagen stanset for
døren, gjorde folkene på gården nar af hesten og
anslog den til sex rubler. Sakristanen blev ærgerlig
og forsvarte sin hest; trætten varet hele tiden, mens
presten uddejte syndsforladelse. Man læsset furu
kisten på slæden; sakristanen, der var høist krænket,
pisket på føllet, og den stakkars Petruchka forlod
gården, glidende let og hurtigt på sneen uden støi
og uden stød, som det sig en sjæl anstår.
Mens vi fulgte ham til ports, hørte vi bag os
bivogteren, som alt havde tilegnet sig violinen og
trakteret de tre strenge med uøvet hånd.
— Et smukt, filosofisk sujet! brummede M.
P
.. som forsøgte at skjule sin bedrøvelse. Denne
gutunge har fåt tag i det klodsede spilleverk; og nu
er det hans tur at pine det for at finde den russiske
tone, som ikke vil ud. Hvor mange generationer vil
endnu stræve med at finde den, tonen, som vort folk
leder efter.
— Fremtidsmusik, smilte jeg.
— Spøg ikke, sagde min vært. Den dag, da
en af vort folk finder den, så rår jeg Jer til at holde
Jer godt fast, gode venner i Occidenten! På den
dag vil denne overvældende tone døve Eders, og
den alene vil høres i verden.
— Heldigvis for os, svarte jeg, er der nok
chance for, at mens de leder efter tonen, og før de
har fundet den, har musikanterne brækket itu sin
violin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
