Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra livegenskabets tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
bæst. «Lad ikke en høne slippe ud,» havde Vassili
befalet. I fire hjørner stablede man op halm og
risbundter og satte ild på. Alt gik op i luer, indtil
sidste hytte, og ikke en høne slåp ud. B. . havde
holdt ord, opstanden var kuet for altid.
Dette menneske var glad i blomster. Hos os
fattige djævle, som vi er blevne, kan intet bringe
Dem nogen idé om den kongelige luxus hos den tids
herremænd, ialfald hos dem, der som Vassili B .
ikke selv kunde sige, hvor meget han eiet. Hele
stedet, vi nu jager på, var dengang en omhyggelig
vedligeholdt park. De ser de store sølvpopler der
nede, som voxer helt ud i myren; det er resterne
af en kunstig halvø, som nu er gleden ned i mud
deret, og befolkningen havde givet denne del af
parken det betegnende øgenavn: Jammerens have.
Det var den vilde herremands straffeplads. En skam
pæl, en galge, et hjul stod der bestandig; de, som
blev ført didned, vendte aldrig tilbage, og de livegne
blev bragt did for den mindste forgåelse.
Gang på gang havde de administrative myndig
heder forsøgt at sætte en stopper for dette tyranni,
og altid forgjæves. Vassili B . . . havde gode for
bindelser, en velforsynet pung, mægtige talsmænd i
Petersburg. En konflikt mellem domstolene kom
ham tilpas og tillod ham fremdeles at vinde tid. Det
hus, De ser der, er bygget på grænsen mellem
guvernementerne Riazan og Vladimir; grænselinjen,
som adskiller de to provinser, går akkurat gjennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
