Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra livegenskabets tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
den store salons midtaxe, hvor den er betegnet ved
en stribe i gulvet. Da guvernøren i Riazan kom
for at holde forhør, modtog B . . . ham høfligt, gik
over på den anden side af stregen, benegtet funk
tionærens kompetence, idet denne nu ikke længer
havde ret til at spørge ham ud. Da guvernøren fra
Vladimir derefter kom for at uleilige ham, gik Vassili
Ivanovitch gjennem salonen over i Riazan og skikket
czarens udsending hjem at passe sit eget distrikts
sager. Engang, efter skandalen med den afbrændte
landsby, havde de to guvernører, bestemt på at gjøre
en ende herpå, sat hinanden stevne på slottet. Ved
den sidste poststation traf han fra Riazan et sende
bud, som bar på et stort brev. Han gjorde hastig
vendereise under påskud af tvingende forretninger,
som kaldte ham hjem. Onde tunger fortalte senere,
at dette brev indeholdt hundredetusind rubler.
Af alle de historier, som min far fortake om
Vassili B . . har en scene festet sig særlig sterkt
i min barnlige fantasi. Det er akkurat, som jeg
skal have været tilstede, så ofte har jeg hørt den
fortelle af den pålidelige mand, som selv var øien
vidne til den. Vassili Ivanovitch var alt gammel,
da han fik en sygdom, som kastet ham overende på
et par dage. En morgen klemtet dødsklokken i
godsets kirke, og de livegne skjønte, at deres herre
var død. De kan vide, at dødsklokken lød for dem
som det gladeste Te Deum. Fra alle landsbyer rundt
om styrtet bønderne til presten for med sine egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
