Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra livegenskabets tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
førte det med magt ind mellem tænderne på den
døde og skreg: «Drik dine arme små slavers skål,
du søn af en tæve!» Pludselig faldt glasset ud af
hans hænder og sprang istykker mod gulvet; manden
hoppet bagover, ligbleg af rædsel.
Øinene, som presten nylig lukket, havde åbnet
sig igjen. De gled med et djævelsk blik rundt på
de tilstedeværende, fyldte af ting, som de havde
set i helvede. I løbet af et sekund blev forsam
lingen tyst og urørlig; hver blev naglet som forstenet
til det sted, han stod, da blikket traf ham; de
fleste faldt på knæ. Man hørte kun klokkerens
snøvlen, idet han drev på med sine bønner, bøiet
over rosenkransen. Han ramset: «Jeg vil opstå,
jeg skal ramme dem, som mig forfølge, jeg skal
knuse dem til støv ...» Da han havde læst dette
vers, reiste herremanden sig langsomt på sit leie.
Da øinene var helt åbne, lukket læberne sig op, det
forekom de rædselsslagne bønder, som den stemme,
der gled ud mellem disse læber, også måtte være
fra helvede. Og dog var det herremandens daglige
stemme. Den befalet: «Eustap, du som har skjændet
mig, kom hid; og du, Pacome, som har taget mig
på hovedet; og du, Micha, som har trukket mig i
barterne ...,»— og han kaldte hver og en, som
havde lagt hånd på ham, husket akkurat, hvad
han havde gjort — «imorgen skal I hænges. De
andre skal piskes. Hei folk, hid med reb og bind
dem ! »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
