Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra livegenskabets tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Den gamle hushovmester gik for at lede op
lansenererne. Der var ingen, som tænkte på at røre
sig, før de kom, at gjøre modstand eller flygte. Da
de kom, stod herren på sine ben og kommanderet
de knælende folk. Han pegte ud dem, som skulde
bindes. Så tog han en rubel ud af lommen på
kammertjeneren, kastet den til klokkeren med den
besked: «Pak dig afsted, dit fæ; og hvis du nogen
gang kommer hid igjen på embeds vegne, uden at
jeg selv har bedt dig, så skal du piskes som de
andre. » Dagen efter dinglet alle de skyldige i galgen
nede i Jammerens have.
B . . . fortake bagefter til min far, at han
under sit kataleptiske anfald ikke et eneste øieblik
havde tabt bevidstheden. Han havde kjendt hver
stemme og lagt merke til hver hændelse, ligetil det
øieblik paralysen ophørte, hvad enten dette skede
ved den heftige vredesfølelse eller ved virkningen af
det hede brændevin, som man heldte i halsen på
ham. Men da distriktslægen vilde forklare nogle af
bønderne, hvordan deres herre var kommen ud af
den lethargiske tilstand, så kan De tro, han fandt
sit publikum! Hele befolkningen i Riazan var for
visset om, at Vassili Ivanovitch var faret ud af hel
vede for at komme hjem og hænge endda nogle
livegne til. Fra den dag af mistet de arme folk
alt håb om befrielse; de havde fåt bevis for, at
deres herre holdt selve Gud for nar, ligesom han
havde gjort med czaren. Mange var og blev i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
