Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
den må være gleden ned af britchkaen, — Gud ved
— på veien — kan ikke være langt vække . . .
— Hvad! faldt af på veien! Du har kjørt bort
min kappe?
— De behaget at kaste den over Deres ben
igår aftes, og så behaget De at læse i den store
bog; De lagde nok ikke merke til det, men vi
skumplede os så! Jeg tænker, uheldet er sket ved
Tachagneelven, da vi kjørte under broen
Gud og -Fader, jeg trodde, vi skulde ned i en af
grund! Ja, veiene er så slette, lille herre. Heldigvis
fortalte adelsmarskalkens kusk mig igår, at iår har
Zemstvoen — .
Jeg brød kort af den digression, som min tro
tjener beredte sig på, ved at bede ham sende afsted
et ridende bud, som ikke fik vise sig i huset, før
han havde fundet kappen igjen. Fyren kom hjem,
da det var bleven mørkt; han medbragte fra Tachagne
en stor pakke, indtullet i et fedtet nummer af Kiefs
Journal. Jeg kom hjem fra de stivfrosne marker,
bandende over skumplingen, Zemstvoen og Ivans
dumhed, da budet triumferende bragte mig den gjen
fundne kappe og kysset mig på hånden, idet jeg
ståk en rubel til ham. Jeg rev papiret op, og mine
valne fingre sank blødt i, kjærtegnet af noget mygt,
lunt og varmt ligesom et barns ånde. Jeg viklet
tingen ud — man tænke sig min forundring og mit
humør ved istedenfor min gamle kappe at finde en
af de korte pelse, som jeg tror damerne kalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
