Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 1 1
polonæser, af mørkeblå fløiel foret med zobelskind
og meget kostbart udseende. Plagget var af gammel
dags facon, som man før i tiden brugte i Polen.
— Hei — hør her — hvad fanden er dette
for spøg? råbte jeg og holdt budet tilbage.
— Ja, sandelig om jeg skjønner, Osip Evgenitch;
det var postmesteren, som selv sendte mig pakken
til Tachagne og sagde, at det var pelsen, som vor
far havde mistet, og bad os overbringe vor far hans
bedste hilsener.
— Men det er jo ikke min, dit fæ!
— Ja, sandelig om jeg skjønner, Osip Evgenitch.
Jeg lod lømmelen gå sin vei ; thi jeg vidste alt
for vel, at når denne slutningsbemerkning er falden,
får man ikke et ord mere ud af en russisk bonde.
Og idet jeg ærgerlig slængte det fremmede klædesplag
fra mig på divanen i et hjørne i mit kontor, gik jeg
tilsengs og drømte om de sælsomme omdannelser,
som kapper undergik i Ukraine. Det var næsten,
som alt skindtøi, der fandtes i distriktet, havde sat
hinanden stevne den nat under Tachagne-broen.
Dagen efter vågnet jeg meget sent. Et tindrende
septembersolskin fyldte med sit gyldne smil mit gamle
værelse med det falmede persiske træk på møblerne.
Det første, som faldt mig i øinene, var polonæsen,
som lå på divanen. Lette vindpust fra det åbne
vindu jaget krusninger i det vakre pelsverk. Zobel
skindet skalv i gylden kastanjebrun glans i det blæn
dende lys, med reflexer, som man finder over enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
