Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
hoveder af Tizian. Over den blå fløiel legte lyset
i vatret flimmer, som snart steg til azurblåt, snart
døde hen i skygge. De to farver smeltet sammen
til en harmoni, som kunde trodse den dristigste
kolorists forsøg på paletten. Mekanisk lod jeg hånden
glide over silkedunet, som brændte hedt i middags
solen; det smågnistret under min hånd, ligesom når
man stryger ryggen på en ung kat, som er sovnet
ind i asken i skorstenen. Fra det krøllede tøi gled
der ud en fin og betagende duft. Jeg har meget
let for at huske parfumer; men jeg kan ikke erindre
at have kjendt noget lignende, det skulde da være
den fine og bedøvende duft fra piletrærne i Ukraine,
når de blomstrer rundt omkring huset i Juni. Idet
hele var der en hemmelig ynde ved den vakre lille
tingest, et udfordrende skjelmeri. Jeg hæftet mig
med at stelle med den, at drapere den i fuldt
lys for at fremhæve den så meget som muligt, da
jeg opdaget Salvolini liggende vid opslåt på mit
kontor; den ventet på mig. Jeg blev flau over min
barnagtighed og fordybet mig i min kjære læsning.
Jeg må bekjende, at den optog mig mindre end
sædvanlig. Haven, som jeg så udenfor vinduet, lå
der i høstens sidste skjønhed og lokket mig ofte til
at se ud; men hver gang streifet mine øine zobel
skindet, som lå og smilte ved siden af mig.
Ivan kom ind med frokost til mig og gjorde
mine til at ville tåge den fremmede og lægge den
sammen. Min oppassers hænder bar spor af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
