Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
let for at finde på, for at overbevise Ivan om, at
det fremmede plag måtte blive liggende der, indtil
man en af dagene kom og forlangte det tilbage.
Igrunden likte jeg ikke at tænke på denne stund.
Jeg syntes, ligesom polonæsen altid havde været hos
mig; af sig selv var den kommen i intim berøring
med mig, var kommen til at høre til det milieu af
kjendte og nødvendige småting, hvori en pebersvend
— selv om han ikke netop er så gammel — ikke
vil vide af nogen forandring. Blandt alle mine gam
meldagse møbler, i mit alvorlige arbeidsrum var den
det eneste unge og glade, det eneste, som lyste. Med
sit halvt levende udseende om aftenen var den for
mig noget mindre end en hund og noget mere end
en blomst. Den dumme lille tingest blev mer på
trængende for hver time, som gik.
De vil kunne forstå mig, som har følt den over
vældende ensformighed og forfærdelige kjedsomhed
ved et ensligt ophold i vore russiske fladeegne. Over
ladt til sig selv i denne trykkende stilhed uden
mennesker og indtryk, kaster fantasien sig over de
mest værdiløse ting og udstyrer dem med uforholds
mæssige dimensjoner. Næstefter de interessante pen
sionærer i vore forbedringshuse, så er det til sjøfolk
og russiske godseiere, at Silvio Pellico’s edderkop
burde dediceres. Polonæsen — ja, undskyld sam
menligningen — blev min edderkop. Snart opveiet
dens indflydelse i alvorlig grad Ramses. Jeg iagttog
dens stumme, skjulte liv. Det var et legeme, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
