Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
sjæl, det er så, men af de legemer, som sjælen ligesom
nylig har forladt, og som bagefter beholder udtrykkets
intensitet. Jeg søgte sjælen, naturligvis, og min lade
fantasi, der fik svæve videnom, som den vilde, ødet
sin tid med at fortabe sig i hypoteser over dette
eventyr, der havde ført den herreløse ting til mit
hjem, over das ewig weibliche, som nylig havde
levendegjort dette hylle. Min rige hukommelse gjen
kaldte sig alle mulige kvindetyper, som den var
istand til at opdrive, for at få en, som passet til
min pels. Træt af at virre om i blinde, besluttet
jeg tilsidst at gå så videnskabelig metodisk frem, at
-det ikke vilde beskjæmmet en af vore akademiers
kronede. Når Guvier, sagde jeg til mig selv, har
kunnet opkonstruere forverdenens uhyrer af et lidet
ben, en übetydelig del af deres uhyre organisme,
skulde jeg da ikke kunne gjenopkonstruere en kvinde
ved hjælp af et klædesplag, som er halve kvinden,
om end ikke hele? Jeg hængte pelsen op, så den
kunde få falde i sine naturlige folder; de kom der
strax i sin lette, anelsesfulde deilighed; men det var
mig ikke nok.
En dag traf jeg arbeiderne på forpagtergården
ifærd med at røste hampen efter sidste høst. Jeg
stjal uformerket med mig et par fangfuld, og ikke uden
skamfuldhed over min barnagtige morskab gav jeg
mig til at udstoppe min polonæse med halmen, knappet
den til over den improviserede dukke og iagttog
derunder nøie alle de merker, som var bleven i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
