Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
ud efter pelsen, som faldt. Ganske mekanisk holdt
jeg igjen.
Nåda, sagde hun med sin frimodige latter,
ved De hvad, dersom nogen kom ind nu, kunde
de gjerne tro, vi legte omigjen scenen mellem Poti
fars hustru og Deres navnefætter !
Frue — hun var mindre grusom i sine følelser,
general Potifars hustru.
En slig sammenligning passer ikke, min mand
står ikke længer i tjenesten, svarte grevinden med
sin friskeste latter.
Og med en mine fuld af myndigt overmod, som
jeg ikke kan sige andet end klædte hende udmerket,
tog hun min kjære pels ud af hænderne på mig,
kastet den over armen og var henne ved døren.
Der vendte hun sig om, formodentlig for at le af
min mine. Men sandsynligvis har jeg set hjerte
skjærende ulykkelig ud, siden hun råbte til mig med
en medlidende klang i stemmen:
Jeg har virkelig ondt af Dem i Deres dårskab.
Siden De er så glad i denne polonæse, så kom og be
søg den på Rogonostzova ; jeg lover Dem, at den altid
skal hænge på første knag i foretuen hos mig. Kom
da — og betragt Dem altid som buden til os, hr.
Olenin. De kan sige med ordsproget ved at dreie
lidt på det: «For én tabt polonæse, to gjenvundne.»
Hun forsvandt med samt min helligdom. Jeg
-syntes, det med ét blev nat i stuen. Jeg rev vredt
på mig min stakkars gamle frak, satte afsted bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
