Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
over veien til Kief, undertrykte min kummer, mens
kulden isnet mig gjennem krop og hjerte.
111.
Da jeg kom tilbage til Bukova, havde det rus
siske landskab sit vinteransigt, sit ligblege ansigt.
Den første sne var falden på de uendelige flader
«sort jord». Den var smeltet langs ryggen af de
opkastede furer, men nede i deres hulning holdt
den sig og marmorerte med hvidt de langstrakte,
kulsorte marker, som er vor rigdom. Det var, som
to verdener skulde bragt sammen al sin begravelses
pomp, syet sammen kant til kant alle sine draperier,
forat dette ligklæde med tåredråber af sølv kunde række
hundredevis af verster udover. Skydækket hang lavt
over afbladede bøgetrær, og over røgen fra fattig
hytternes tåge, hvor isvandet silret ned. Min gård,
som ligger inde i skoven, ser aldrig hyggelig ud på
denne årstid; denne,gang fandt jeg den mere ødslig
og ugjæstfri end ellers. Den syntes mig tom som
en gjerrigs kammer, hvem man har frastjålet hans
skat; mit værelse var så mørkt, at ingen lampe var
nok til at lyse det op. Det hjalp ikke, at Ivan
fyldte kaminen med furukubber, jeg fik ikke varmet
op mine iskolde lemmer. Har De nogensinde drømt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
