Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
jeg blev ikke lidet forundret over at finde grevinden
kuldskjær indtullet i vor pels. Hele hendes gode
humør syntes vendt tilbage, og hun modtog mig med
smil på læben.
Sandelig, kjære nabo, ærgrer jeg mig over
Deres uvaner; men min læge er ikke rigtig fornøiet
med min hilse, og i denne kulde vil han, jeg skal
have noget skindtøi på mig i de iskolde stuer i vor
gamle rønne. De vil vel ikke, jeg skal dø, for
håbentlig; for, så meget De ved det, jeg testamen
terer Dem ikke min kåbe. Så De får altså finde
Dem i at betragte den på mig. Det er kjedelige
at min plumpe person skal forstyrre foldekastene om
min ideale dobbeltgjængerske. De får se til at vænne
Dem til det.
A frue — De berøver mig jo adgangen til
ømme og ganske uskyldige følelsesytringer.
Jeg ved jo godt, at på mig taber den magiske
kåbe alt sit trylleri! Desto bedre, så bliver De
kureret — og hvis ikke — så får De se at finde
på et kompromis.
Ja — magisk var kappen sandelig. Siden min
værtinde var begyndt at gå med den, syntes jeg, hun
dag for dag blev mig mindre fjern, at hun blev lidt
mindre sig selv, lidt mere den. Med den eiendom
melige absorptionsevne, som jeg så ofte havde følt,
forvandlet pelsen sin eierinde og overførte på hende
mit ideals proportioner. Grevinde ** * ska var ikke
mere; bare polonæsen var til med al den uforlignelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
