Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
kjendtes latter, som syntes at trille ind snarere end
ud af hende.
Jeg bad godnat og steg op i min bolig i tårnet,
en smule nervøs, med den fortælling i tankerne, som
jeg nys havde hørt. Jeg lagde mig, som sædvanlig
med øinene fæstet på pelsen, som hang på vindus
krogen. Thi jeg må bekjende endnu en barnagtighed
til alle de andre. Jeg følte mig så fortvilet hver
aften, når jeg skulde forlade min polonæse, at jeg
engang dristet mig til at sige til grevinden:
Frue, De har tilladt mig at søge et kompro
mis; siden De hele dagen beslaglægger min tilbedte,
-så lad ialfald mig få beholde den om natten for at
have den nær mig, så jeg kan ligge og se på den,
jeg vågner.
Uden at afvente fru ***ska’s samtykke, tog
jeg hendes kåbe, da hun kastet den fra sig på en
stol, idet hun gik. Siden den tid snappet jeg den
forelsket med mig op til mig selv; i månenætter ud
foldet den blege fløiel og zobelskindet sig i mit vindu,
omgivet af en stråleglorie. Jeg kan ikke finde ord
til at forklare dens bløde ynde, den guddommelige
symfoni, som betog mig søvnen.
Denne aften gled decemberfuldmånen hvert øie
-blik bag sorte skyer, som vinden jog sammen; det
var voldsom storm, og vinden blæste ind i værelset
til mig gjennem de gamle dårlig sluttende buevinduer.
Der for en tanke gjennem mig og gjorde mig iskold:
sæt, at damen kom, Russalka’en, for at besøge mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
