Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Verberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sproget bestandig lader to og to verber supplere hinanden.
De russiske verber er derfor enten ufuldendte
(imperfektive) eller fuldendte (perfektive).
Præsensformen af et imperfektivt verbum har
nutidsbetydning, fortidsformen har imperfektumsbetydning, medens
præsensformen af et perfektivt verbum har
futurumsbetydning, fortidsformen aoristbetydning.
Til at danne saadanne hinanden udfyldende verber
har sproget flere fremgangsmaader, enten ved en
forandring af verbets stamme eller ved sammensætning
med en præposition. I det sidste tilfælde forandres
paa faa undtagelser nær et imperfektivt verbum til
perfektivt. Enkelte præpositioner tilförer verbet ubetydelig
forandring i betydningen; f. eks. знать — позна́ть,
kjende; писа́ть — написа́ть, skrive; ви́дѣть— уви́дѣть,
se. Forandrer derimod præpositionen verbets betydning
i nogen væsentlig grad, maa der af det nye perfektive
verbum dannes et nyt imperfektivt. Aarsagen til denne
sprogdannelse har aabenbart ligget deri, at nogle verber
har betegnet en vedvarende handling, andre en
forbigaaende.
De russiske verber kan i almindelighed inddeles
i enkle og sammensatte:
De enkle er saadanne, som ikke er sammensat
med præposition. De kan inddeles i fire klasser:
1) De fuldstændige, som udtrykker en
naturlig handling af mennesker eller dyr, eller rettere en
handling, som er forenet med en synlig eller hörbar
bevægelse. Disse verber kan have en ufuldendt
form, f. eks. кида́ть, kaste; en gjentagelsesform,
ки́дывать og en fuldendt form, dannet med endelsen
нуть og betegner det én gang fuldendte, ки́нуть.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
