Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
hvormed Stoikeren gik i Døden, den udfordrende
Letsindighed, hvormed Epikuræeren forlod Livets
Fest, vare lige skikkede til at indbilde Tyrannen,
at Alt, Liv og Død og Dommen over Liv og Død,
er Leg.
Neros i Aarevis uafbrudte Angst for
Agrip-pinas Anslag ledte mer end én Gang hans
Tanker hen paa en Udvej til at blive hende kvit;
men til Modermordet vilde lian maaske aldrig
være modnet, hvis han ikke var kommen under
Poppæa Sabinas, Roms skjønneste Kvindes,
dæmoniske Magt. Kun det Letsindige i Neros
Karakter kan forklare, at han, omgiven af aldrig
hvilende Rænker, Midtpunktet for en fortvivlet
Kamp imellem Moderen og den efter Diademet
grillende Elskerinde, mellem sine Lærere og
Raadgivere, som søgte at føre ham tilbage paa
Pligtens Vej, og de udsvævende Omgangsvenner,
som konspirerede mod dem Alle og mod
hinanden indbyrdes — at han under alt dette kunde
hengive sig saa hjertelig, som lian gjorde, til
Skjemt og Fester, Kunstøvelser og
Hellenise-ringsdrømme. Men der kom en Dag, da denne
Kamp blev ham utaalelig, da lian ikke længer
kunde udholde Poppæas Bebrejdelser, at han var
„en umyndig Stakkel, Træl under Andres Villie" ;
en Dag, da han ikke kunde modstaa hendes Bønner,
Kjærtegn og Taarer, saa meget mere som hun
havde Venner, der skræmmede ham med Folkets
Had til „Agrippinas Regering", samt kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
