Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
raaere eller fejgere Tiden har været. Han var
tværtimod overbærende og tilgivende, saa ofte
han kunde være det uden Fare eller Opofrelse.
Men Elskværdigheden, uden Støtte af sædelige
Grundsætninger, er aldeles upaalidelig i Livets
Prøvelser. Man ser det bedst paa de saakaldte
Naturfolk, hos hvem Grusomheden med Et kan
bryde frem midt imellem naive Ytringer af
skjønne Egenskaber hos Menneskesjælen. Og
med al sin Fraadsen i en overfortinet Kulturs
Former var og forblev Nero „Naturmenneske".
Naar Selvopholdelsesdriften skræmmedes op.
naar han saa’ sig truet paa Livet eller paa
Vilkaarene for Livets Nydelse, mistede han
Besindelsen; Indbildningskraften, der kan gjøre
ventede Ulykker værre end indtrufne, overvældede
ham. og vare saa haus Omgivelser saaledes, at
de æggede i Stedet for at standse ham. saa slog
han skaanselløst til. Tidens Løsen var desuden :
med alle Midler at søge Nydelsen og undgaa
Smerten. Men for en Epikuræisniens Vild. som
man har givet Verdensscepteret i Hænde, laa
det: at rydde Aarsagerne til Lidelserne af Vejen,
grumme nær ved det: at undgaa dem. Tøvede
han med at gjøre Skridtet fra det Ene til det
Andet, saa gaves der skræmmende, opmuntrende
og indsmigrende Røster, som besvor ham at
gjøre det, og som syntes at have Ret. thi efter
at han var gaaet over Forbrydelsens Rubikon.
jublede Alt ham i Møde. Og den værdige Ro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
