Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•301
et Vederlag for de Skjønhedsskatte. som
Franskmændene vare 1 »levne tvungne til at levere
tilbage til deres rette Ejere. Til hvilken Pris
meldtes ikke. og det vilde sikkert have saaret
mangen højsindet Franskmand at have faaet det
at vide; men her kan det oplyses, at Grev de
Marcellus lod Hr. Brest paa Marquis de Riviéres
Vegne overrække til Billedstøttens Opdager, den
meliske Bonde. 4000 Francs, foruden de 12000,
han havde faaet afOikonomos. som Godtgjørelse
for et Kunstværk, der i Statens Haand ikke kan
vurderes i Penge, men i privat Eje vilde være
en Million værd.
Kunstnerens Xavn var. som sagt. Praxiteles.
Dennes Ret til den skjønne Billedstøtte stod lige
saa fast som Huset Bourbons til Frankrigs Trone
og hvilede paa en lige saa uomstødelig
Grundvold.
Men udenfor Frankrig fandtes der en fransk
Kunstner, som tvivlede paa Huset Bourbons Ret
og maaske ogsaa paa Praxiteles’s! For den første
Tvivls Skyld var han landflygtig. Han hed Louis
David. "Han opholdt sig i Bryssel, da han i
Aviserne læste, at den meliske Billedstøtte var
kommen til Paris. Man kan tænke sig. hvorledes
han længtes efter med egne Øjne at se denne
Antikens Skabning, han. der saa ivrig havde stræbt
at male de samme Former, som Antiken havde
mejslet, og blandt hvis Arbejder man ejer ..Paris
og Helena", ..Sokrates’s Død". ..Sabinerinderne",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
