Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtryk stolt og koldt," Hvorledes vil han nu
rime dette med Quatreméres Anskuelse, at
Kunstneren har stillet hende i et ømt Forhold til
Ares? Jo, han slaar en Streg over den
virkelige Ares-Afroditemythe og fremlægger en ny af
egen Fabrikation, en meget hyggelig Mythe, som
vilde have indgydt selve den spodske Lukianus
Agtelse. Efter Overbeck er nemlig Hefæstos en
Ungkarl, som ikke har nogen altfor letsindig
Mage at være urolig over, og som i største
Sjælsro kan smedde Lyn til Zeus, og Afrodite er
Åres’s lovlige Hustru, med hvem Krigsguden lever
i det fredeligste Ægteskab. Overbeck tænker
sig nu dette Gudepar, som han selv har viet
sammen, ..i dets hellige ægteskabelige Forbindelse
opstillet som Tempelgruppe". Derved tror han
han at have fundet et passende Svar paa den
Indvending, at Gudindens Blikke søge en anden
Gjenstand end Ares, thi de ere jo ikke Elsker
og Elskerinde, men Mand og Hustru, for hvem
det ikke passer sig at lade deres Ømhed
offenlig strømme over, og allermindst for andægtige
Blikke; ,,de staa forenede, men ikke hensunkne
i hinanden", og „de ligne i saa Henseende Goethe
og Schiller i Ritschels Gruppe i Weimar" (!).
Men hvorledes forklarer Overbeck da den korte
Bøjning af Gudindens Overkrop? Den kan han
aldeles ikke forklare. Han kan kun paapege, at
„denne Bøjning er mindre iøjnefaldende, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
