Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og om kvelden, da Kormak skulde hjemover,
ser han Narve og husket paa hans haansord.
Kormak mælte:
«Jeg tror, Narve, at det kommer før til at gaa
slik, saajeg slaar dig, end du raader for færder-
ne mine» — og Kormak drev til ham med økse-
hammeren og kvad:
Hvad skal slik en usling
vetløs prate om maten?
Trængs ikke at du ypper
modet dit mot mig, Narve!
Og videre kvad han:
Nautenes høvding spurte
spørresyk hvad jeg tykte
om kjedelormer — rødøiet
syns jeg han glor i huset.
Vesalkaren som sotet,
tufset og skitten farer,
fører ut møkk paa volden,
lønnet jeg som en bikkje.
Så
Torveig het en kone. Hun var meget trylle-
kyndig. Hun bodde paa Steinstad i Midtfjorden.
Hun hadde to sønner; den ældste het Odd og
den yngste Gudmund; de var begge to meget
storlaatne mænd.
Odd vender singang til Tunga til Torkels gaard
og sitter og taler med Steingerd. Torkel gjør sig
til vens med disse brødrene og egger dem til at
lægge sig iveien for Kormak. Odd sa, det var
ikke mere end han kunde klare.
Det var en dag da Kormak kom til Tunga;
Steingerd var i stuen og sat paa pallen. Tor-
veigssønnerne sat i stuen og var færdige til at
falde over Kormak, naar han kom ind, men Tor-
gå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
