Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være svært tilfredse med sin sak og brisket sig
storlig. Der var ingen som kastet ett ord imot
dem.
Odd hadde ikke vendt sig til nogen mand for
at faa hjælp i maalet; han gjorde sit skib seilfær-
dig i Hrutafjord, straks mændene var faret til
tings.
Det var en dag at Ufeig gamle gik ut av boden
sin og var svært ottefuld; han ser ingen mand
som kan veite ham hjælp og tykte han hadde
tungt at tas med, ser neppe nogen utvei for sig
alene mot slike høvdinger, og der var ikke no-
get vern i maalet. Han gik krøket i knærne, ræ-
ker rundt mellem boderne og snubler paa føt-
terne; slik farer han længe, kommer omsider til
Egil Skulessons bod. Der var kommet nogen
mænd til tals med Egil. Ufeig drog sig indtil
boddøren og biet der, indtil mændene gik bort.
Egil fulgte dem ut, og da han vil til at gaa ind,
snur Ufeig frem i veien for ham og hilste Egil.
Han saa paa ham og spurte hvem han var.
«Ufeig heter jeg,» sa han.
Egil mælte:
«Er du Odds far?»
Han sa, han var det.
«Du vil vel tale om saken hans, men det træn-
ger du ikke tale med mig om. Der er hændt saa
mangt og meget i den alt, saa jeg kan ingenting
gjøre i den; der er ogsaa andre som raader mere
i dette maalet end jeg: Styrme og Torarin; de
regner den mest for sin sak, selv om vi følger
med dem.»
Ufeig svarer, og der faldt ham et stevi munden:
Før var bedre
at hugse sønnen.
Aldrig gik jeg
med Odd til møtes.
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
