Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 SIDEN
høieste skjønhedsglæde. Sligt skaber ikke isens ikke til
fældets luner alene.
Hvilke former! Nei for et vingepar derbortel Kan du
se dem der over Nordkjosen? Løftede til flugt kongelige
som ørnevinger udspændte til den yderste kraft men
stivnede i fjeldets styrke aldrig faar de hæve sig opad
jordbunden forstenede evigt opadstræbende som al længsel,
breder de sig altid til en flugt, som aldrig faar finde sted.
Længselens vingepar hvilket billede blev de mig ikke
alt som aarene gik, paa min egen længsel, der aldrig kunde
sænke sig, aldrig fik stige til flugt, og aldrig slaaes sammen
til hvile!
En til det yderste vinge-spændt flugt, der aldrig fik kjende
den lette blåa luft under sig.
Ja, et billede i sten af al livets længsel blev det store
sorte vingepar der borte over sjøen
Men enda høiere hæver sig Russetind, høibrystet og bred.
Lodret opefter. Braastup udover kvas som knivseggen
bortover svarte stup udfor paa alle kanter.
Jeg syntes, den var som loven. Übøielig streng til døden
for hver, som vilde prøve at opfylde den at bestige den.
Der kom aldrig menneskefod paa den eggen, det var
tydeligt nok.
At beseire og tildanne den vandt aldrig et menneske
hjerte. Det høie syn deroppe fra fik aldrig et menneskes øie
beskue.
Det er det vi ikke kan naa hernede, det, som sætter os
paa afstand ifølge sin egen majestæt og storhed. Slig var
Russetind. Men manden paa Russenæs saa hed gaarden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
