Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grágás - Gragnano - Graham - Graham, George - Graham, Gerald - Graham, James Rob. George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han var Islændingernes Lovgiver; saaledes
blev Navnet G. overført paa de ældre isl. Love.
Omtr. 1720 indsaa man først det urigtige heri,
men Navnet har dog holdt sig som den
sædvanlige Betegnelse for de Optegnelser af de
Love ell. Retsregler, som nu haves fra den isl.
Fristat; derimod bruges det ikke mere om nogen
norsk Lovbog. G. findes opbevaret i fl. forsk.
Haandskrifter. Af disse er de to fuldstændigste
og mærkeligste, Skindbøgerne »Konungsbók«,
Codex regius (Nr 1157, fol., gl. kgl. Samling i
det kongelige Bibliotek), og »Staðarhólsbók«,
Codex Arnamagnæanus (Nr 334 fol., i den
Arnamagnæanske Haandskriftsamling). Den første er
fra c. 1250 og den sidste fra c. 1260—70. Disse 2
Hovedhaandskrifter er meget forsk., navnlig hvad
Ordning og Fuldstændighed angaar.
Konungsbók, der er den fuldstændigste, inddeles i 15
Afsnit, medens Staðarhólsbók bestaar af 7 større
Afsnit ell. Balker. Begge disse Haandskrifter er
Afskrifter efter ældre Haandskrifter; fra
hvilken Tid disse har stammet, vides ikke.
Nedskrivningen af de isl. Love begyndte Vinteren
1117—18 (se Bergþórr Hrafnsson) af en
dertil nedsat Kommission, og den saaledes
tilvejebragte Lovsamling med de af Kommissionen
foreslaaede ny Love vedtoges af Lovretten 1118,
det var Drabsafsnittet m. m. (se
Hafliðaskrá). I Tiden mellem 1122 og 1133,
sandsynligvis 1123, nedskreves Kristenretten, og i Løbet
af den flg. Tid maa Nedskrivningsarbejdet være
fortsat. Fl. Haandskrifter af Lovene omtales i
Konungsbók. Før man 1117 tog Beslutningen
om Nedskrivningen, maa de gældende Love
have været meget omfattende. Fl.
Omstændigheder viser ogsaa, at G. i sit væsentligste
Indhold maa antages at hidrøre fra 11. og 12.
Aarh. G. er en Lovbog, dog ikke i moderne
Bet., men en af Private iværksat Samling af de
ved den lovgivende Forsamling, Lovretten,
vedtagne Love. Den er den mest fuldkomne og
omfangsrige og tillige den mest interessante
Lovbog, man har fra de nordiske Folk i
Middelalderen. G. er først udg. med en lat. Overs.
paa Foranstaltning af den Arnamagnæanske
Kommission 1829, men i denne Udg. er begge
Hovedhaandskrifterne kombinerede med
hinanden, hvorved deres Ejendommeligheder og
indbyrdes Forhold udviskedes. Senere har V.
Finsen paa en fortrinlig Maade udg. alle de
vigtigste Haandskrifter af G., nemlig Konungsbók
(Kbhvn 1852), med Overs. (Kbhvn 1870),
Staðarhólsbók (Kbhvn 1879) og endelig en Række
mindre Haandskrifter ell. Brudstykker tillige
med et Ordregister til hele Udg. (Kbhvn 1883).
(Litt.: K. Maurer, »Graagaas«, trykt i
Ersch og Gruber’s »Encyclopädie der
Wissenschaften und Künste« [77. Bd, 1864]; V.
Finsen, »Om de isl. Love i Fristatstiden«, trykt i
»Aarbøger f. nord. Oldkh. og Hist.« [1873];
Samme, »Om den opr. Ordning af nogle af
den isl. Fristats Institutioner« [Kbhvn 1888];
Páll Briem, »Um G.«, trykt i »Timarit hins
isl. bókmentafélags« [Reykjavik 1885—86];
Finnur Jónsson, »Litteraturhistorie«, II, 2.
[Kbhvn 1901]).
B. Th. M.
Gragnano [gra’njano], By i Syditalien, Prov.
Napoli, ligger ved Gragnano 3 km Ø. f.
Castellamare di Stabia. (1911) 14600 Indb. G. har
Vinavl og Maccaronifabrikation.
H. P. S.
Graham [’greiəm], gammel skotsk, oprindelig
normannisk adelig Slægt; dens Hovedlinie fik
1505 Titlen Jarl (siden Hertug af
Montrose). Til en yngre Linie hørte følgende: 1)
John G. af Claverhouse (1649—89) var først
i fr., siden i holl. Tjeneste, men vendte 1677
tilbage til England. Han blev af Karl II
udnævnt til Kavaleriløjtnant og kæmpede med stor
Grumhed mod Covenanterne i Sydvestskotland.
Jakob II gjorde ham til Generalmajor og
overdrog ham 1688 at forsvare Skotland mod
Vilhelm af Oranien. Juli 1689 vandt han i Spidsen
for adskillige Klaner en Sejr over General
Mackay i Passet ved Killiecrankie, men blev
selv haardt saaret og døde kort efter. — 2)
Richard G. (1648—95) fik 1680 af Karl II
Titel af Viscount Preston og var 1688 en af de
5 Statholdere, som udnævntes af Jakob II, da
denne forlod London. Under Vilhelm III’s
Regering holdtes han en Tid i Fængsel, blev 1691
for Højforræderi dømt til Døden, men
benaadedes.
J. L.
Graham [’greiəm], George, engelsk
Instrumentmager, (1675—1751), var sin Tids ypperste
Instrumentmager; han udførte fortrinlige
astronomiske Instrumenter, opfandt
Kvægsølvpendulet og opdagede den magnetiske Deklinations
daglige Variation, hvilken Størrelse dog senere
(1740) blev mere nøjagtig bestemt af Anders
Celsius.
K. S. K.
Graham [’greiəm], Gerald, Sir, britisk
Generalmajor, f. 1831, d. 1889, blev 1850
Sekondløjtnant i Ingeniørerne. Han deltog i
Krim-Felttoget 1854—56, blev efter at have
udmærket sig i Felttoget i Kina 1860 Oberstløjtnant
og 1881 Generalmajor. Under det ægypt.
Felttog 1882 var han med i Slaget ved Tel-el-Kebir,
sendtes 1884 til Suakin mod Osman Digma, som
han slog ved Tamanib (Tamasi), men naaede
ikke at undsætte de af de ægypt. Tropper
besatte Forter ved Tokar og Senkat og trak sig
tilbage. Efter Kartums Fald 1885 og Lord
Wolseley’s Tilbagetog til Øvreægypten
forstærkedes G.’s Tropper, og han beordredes til fra
Suakin at trænge frem til Berber ved Øvrenilen
og anlægge en Jernbane mellem disse 2
Punkter. Osman Digma indlod sig imidlertid ikke
paa nogen afgørende Kamp. Baneanlægget
paabegyndtes, men opgaves p. Gr. a. Udsigten til
Krig med Rusland, og G. forlod Maj 1886 med
største Delen af sit Korps Suakin.
B. P. B.
Graham [’greiəm], James Rob. George,
Sir, eng. Statsmand, f. 1. Juni 1792, d. 25.
Oktbr 1861. Allerede 1814, da han var paa en
Lystrejse til Sicilien, fik han det Hverv at føre
hemmelige Underhandlinger med Kong Murat
om dennes Frafald fra Napoleon I. 1820 valgtes
han til Underhuset, men maatte n. A. opgive
Valget p. Gr. a. sine grove Bestikkelser. 1826
valgtes han igen og sad fra nu af i Underhuset
til sin Død, om han end fl. Gange maatte skifte
Kreds. Han sluttede sig straks til det liberale
Parti og vakte Opsigt ved sit Skrift Corn and
Currency mod de gældende Kornlove. Novbr
1830 blev han første Admiralitetslord i Jarl
Grey’s Ministerium, gennemførte mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
