Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 19 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gramme, Zénobe Théophile - Gramme's Maskine - Grammichele - Grammofon - Grammolekyl - Grammont

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Volta-Pris. (Litt.: »Elektrotechnische
Zeitschrift« [1901], S. 118).
Abs. L.

Gramme’s Maskine, se Dynamo, S. 576.

Grammichele [-’kele], Granmichele, By
paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 12 km Ø. f.
Caltagirone og er anlagt 1693 i St f. den
ødelagte Naboby Ociola. (1911) 20300 Indb., der
driver Korn- og Vinavl samt betydelig
Kvægavl.
C. A.

Grammofon (gr.), et Apparat, opfundet af
Emil Berliner 1887 og bestemt til lydstærk
Gengivelse af Tale, Sang og Musik. En firkantet
Kasse indeholder et Slags Urværk, der kan
trækkes op ved et Haandsving. En lodret Aksel
gaar fra Urværket op gennem Midten af
Kassens Laag og bærer en rund, vandret Plade,
hvorpaa man kan lægge de løse
Grammofonplader, der benyttes ved Lydgengivelsen.
Skriften paa en saadan Plade dannes af en Fure,
der som en lang, svagt bølgeformet Spirallinie
løber Pladen mange Gange rundt. En lodret
Aksel, der er fastgjort til Kassen noget uden
for Pladens Rand, bærer en stærk, rørformet,
let bevægelig Arm, der kan svinges ind over
Pladen og omtr. kan naa til dennes Centrum.
Den fri Ende af Røret er lukket med et tyndt
lodret Glimmerblad og ombøjet saaledes, at
Bladets Plan er parallel med Spirallinierne paa
det underliggende Sted af Pladen. En
Staalnaal kan fastgøres i en til Armen fæstet
Naalesko, gennem hvilken Naalespidsens Bevægelser
ved en Vægtstangsforbindelse overføres til
Bladets Midte. Naar G. skal anvendes, trækkes
Urværket op, Naalespidsen bringes til at gribe
ind i Furens yderste Omgang, Pladen frigøres,
og Furens Bugtninger sætter under Pladens
Rotation Naalespids og Glimmerblad i
Svingninger, der gengives som Lyd. En Lydtragt,
som er forbundet med den hule Arm, sender
Lyden ud i den ønskede Retning. — Ved
Optagelsen af den Lyd, man vil gengive,
tjener Tragten til at overføre Lydsvingningerne
til Glimmerbladet, der atter sætter Naalen i
Svingninger. Naalespidsen indridser sine
Bevægelser i et blødt Lag, der er anbragt paa
en plan, roterende Plade; dette Lag kan siden
hærdes, og man kan da ad sædvanlig
galvanoplastisk Vej (se Galvanoplastik) ell. paa
anden Maade fremstille et stort Antal Kopier,
der benyttes som Grammofonplader. — En
Fortælling paa c. 400 Ord kan nedskrives i en
110 m lang Spiralfure, der løber Pladen 200
Gange rundt og optager et 6 cm bredt Baand.
G. er en videre Udvikling af Edison’s Fonograf.
Den væsentligste Forskel ligger i Naalespidsens
Bevægelse, der hos G. er parallel med
Skriftfladen, hos Fonografen vinkelret derpaa. — G.
bruges mest til Morskab, men finder ogsaa
Anvendelse ved Undervisningen i fremmede Sprog,
skønt den ingenlunde gengiver alle Lyde
fejlfrit.
K. S. K.

Grammofon.

Grammolekyl er det Antal Gram af et Stof,
som angives ved Molekylvægten. Denne
beregnes af Summen af Vægtene af de i Molekylet
indgaaende Atomer og bestemmes altsaa ved
Stoffets Molekylformel; Iltens Molekylformel er
0,2, Molekylvægten altsaa 32,00 (idet Iltens
Atomvægt er 16,00), og 1 G. Ilt er 32,00 g;
Vandets Molekylformel er H₂O. Molekylvægten
er altsaa 2·1,008 + 16 = 18,016 og 1 G. Vand er
18,016 g; Svovlsyrens Molekylformel er H₂SO₄,
Molekylvægten altsaa 2·1,008 + 32,06 + 4·16,00
= 98,076 og 1 G. Svovlsyre er 98,076 g o. s. v.
Et G. af et Stof indeholder altid det samme
Antal virkelige Molekyler, følgelig vil et G. af
en Luftart altid indtage et bestemt
Rumfang ved samme Temp. og samme Tryk; ved
0° og 760 mm’s Tryk vil dette Rumfang, det
saakaldte Normalrumfang, for alle
Luftarter være 22,4 l og vil udfyldes f. Eks. af 2,016
g Brint, 32,00 g Ilt o. s. v.
R. K.

Grammont [gra’må], Adelsfamilie fra
Franche-Comté. Dens Navn stammer fra Familieslottet
G., liggende mellem Vesoul og Montbéliard,
der 1656 af Filip IV af Spanien ophøjedes til
Grevskab. Efter at Franche-Comté var forenet
med Frankrig, knyttedes ogsaa Familien G. til
dette, og Michel de G., der udmærkede sig
i Ludvig XIV’s Krige, fik efter et andet
Familieslot Titlen Marquis de Villersexel. —
Senere har to af Slægten spillet en mere
fremtrædende Rolle i fr. Politik. 1) Théodule
de G., f. 26. Apr. 1745, d. 22. Maj 1841, der
var Lafayette’s Svoger, sluttede sig som denne
med Begejstring til Ideerne fra 1789. men
stødtes snart tilbage ved Voldsomhederne og
deltog 10. Aug. 1792 i Forsvaret af Tuilerierne,
ved hvilken Lejlighed han blev saaret. Under
Napoleon trak han sig tilbage til Privatlivet,
og efter 1814 sluttede han sig til Bourbon’erne.
Som Medlem af Deputeretkamret 1815—22
og 1827—39 viste han dog, at han havde
bevaret sine konstitutionelle Ideer, og han stemte
derfor i Reaktionsperioden stadig med den
dynastiske Opposition. — 2) Hans Søn,
Ferdinand de G., f. 6. Juni 1805, d. 17. Juni 1889,
fik 1839 sin Faders Plads i Deputeretkamret,
hvor ogsaa han hørte til den dynastiske
Opposition. Efter Julikongedømmets Fald var han
ogsaa Medlem af de flg. Forsamlinger og blev
i Slutn. af 1860’erne en Tilhænger af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>