Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gramækvivalent - Gran (Herred) - Gran (Komitat og By i Ungarn) - Gran (Flod) - Gran, Gerhard v. d. Lippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ækvivalenttal. Et G. Brint er altsaa 1,008 g, et G.
Natriumklorid er 23,00 + 34,46 = 58,46 g, et G.
Natriumsulfat er 1/2 (46,00 + 32,06 + 64,00) =
71,03 g o. s. v.
R. K.
Gran, Herred, Hadeland og Lands
Fogderi, Opland Fylke. (1910: 4165 Indb.), ligger
i den sydlige Del af Fogderiet paa begge Sider
af den midterste Del af den store Indsø
Randsfjorden. Den østlige større Del dannes i Ø. af
et større Skov- og Fjeldparti, som strækker sig
over mod Akershus Fylke og udgør en Del af
den store under Navn af Hadelands østre
Alminding kendte Skovstrækning. Fjeldene
er her ikke særdeles høje —
Vallebykampen 761 m — ell. stejle. Den dyrkbare Mark
findes i størst Udstrækning paa begge Sider af
Jarens Dalføre og fra dette over mod
Fjorden; den bestaar for en stor Del af dyb
Muldjord og er meget frugtbar. Herredet er ogsaa
et af de bedste Korndistrikter. I gejstlig
Henseende svarer Herredet til G. Præstegæld og
Sogn med sine to kendte ved Siden af hinanden
liggende Søsterkirker, af hvilke den nordre, en
gl af store Kvaderstene opmuret Bygning,
helliget Skt Nikolaus, er den egl. Hovedkirke; den
anden, »Vor Frue Kirke«, brændte ved Lynild
1813 og er ikke siden restaureret. Af
industrielle Anlæg haves et Par Brænderier og
ligeledes et Par Teglværker. Hovedveje fører
Sønden fra saavel fra Kria som fra Ringerike ind
i Herredet, gaar gennem dette i dets hele
Længde og videre N. over langs Randsfjorden; disse
er moderne Chausseer. Ligesaa gaar
Nordbanen i Retning N.—S. gennem G. Herred med
Stationer ved G. og Jaren. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug og Skovdrift, samt nogen
Fabriksvirksomhed og Mejeribedrifter. Der er
fl. Savbrug, Møllebrug, Garverier og Teglværk.
Paa Randsfjorden vedligeholdes Forbindelsen
med rutegaaende Dampskibe med Anløbssted i
Røkenviken. Herredets Areal er 351,33 km2;
heraf 135,4 km2 Skov og 26,98 km2 Ferskvand.
Antagen Formue (1910) 5586000 Kr og Indtægt
817400 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Gran (ung. Esztergom), 1) Komitat i det
nordvestlige Ungarn, grænser mod N. til
Komitatet Bars, mod Ø. til Hont og Pest-Pilis, mod
S. og V. til Komorn og er 1077 km2 med (1910)
90817 Indb., hvoraf 81 % Magyarer, 10 %
Tyskere, 8 % Slovaker; 85 % rom.-kat., 11 %
reformerte, 3 % Jøder. G. ligger paa begge
Sider af Donau og er et af de mindste, men
smukkeste og frugtbareste Komitater, kendt bl.
a. for sin Vinavl.
2) Kgl. Fristad og Hovedstad i Komitatet G.
i Ungarn ved Donaus højre Bred, 6 km oven
for Floden G.’s Udmunding, Knudepunkt paa
Jernbanelinien Wien—Buda-Pest. (1910) med
Forstæder 22000 mest kat. magyariske Indb.
G. deles i den kgl. Fristad og 3 Forstæder. Byen
er Residens for Ungarns Ærkebiskop og har en
1821—70 opført Katedral, bygget med Skt
Peterskirken i Rom til Forbillede; den ligger paa
det 66 m høje Fæstningsbjerg, og dens over
70 m høje Kuppel er synlig vidt omkr.
Indvendig er Katedralen prægtig smykket, især
med Freskomalerier, og den har et berømt
Bibliotek paa over 60000 Bd. G. har 8 andre
Kirker og 4 Klostre samt et smukt
ærkebiskoppeligt Palads, opført 1883. Bl. Byens mange
Skoler og Læreanstalter kan nævnes et
Seminarium, et Benediktiner-Overgymnasium og et
ærkebiskoppeligt Lyceum. Der drives en
betydelig Handel med Vin og Læder. En Jernbro over
Donau forbinder G. med Byen Párkány paa den
modsatte Bred. G. er en af de ældste Byer i
Ungarn; her fødtes Skt Stefan, der kronedes som
Ungarns første apostoliske Konge Aar 1001 og
s. A. grundede Ærkebispedømmet. Mongolerne
ødelagde Byen fuldstændig 1241, men Kong
Béla IV genopbyggede den. Den var i
Tyrkernes Besiddelse 1543—95 og 1604—83. 1820 blev
G. atter Sæde for Ærkebiskoppen, der under
Tyrkernes Herredømme havde resideret i
Pressburg. Josef I gjorde G. til kgl. Fristad 1708. 1818
blev G. delvis ødelagt ved en Ildebrand.
G. Ht.
Gran (magy. Garam). Biflod til Donaus
venstre Bred i Ungarn, udspringer i Nizna
(nedre) Tatra, løber først mod V., antager fra
Neusohl sydlig Hovedretning, gennembryder
Schemnitzer-Bjergene og udmunder efter et 275
km langt Løb neden for Byerne Párkány og G.
G. befares kun af Tømmerflaader.
G. Ht.
Gran, Gerhard v. d. Lippe, norsk
Videnskabsmand og Forf., f. i Bergen 9. Decbr
1856, blev Student 1874, cand. mag. 1880. I en
Aarrække var G. Lærer i Bergen, men dyrkede
samtidig litterære Studier og grundlagde 1890,
sammen med J. Brunchorst, Tidsskr.
»Samtiden«, som G. ved overordentlig Energi og
Dygtighed har arbejdet frem til Norges
ledende Tidsskr. for sociale, politiske og litterære
Spørgsmaal. 1900 udnævntes G. til Prof. i
nordisk Litteraturhistorie ved Kria Univ. I de
19 Aar, G. har arbejdet i denne Stilling, har
han reformeret Undervisningen i
Litteraturhistorie fuldstændig. Han oprettede 1903 et
litteraturhistorisk Seminar ved Univ. og lagde
i det hele Undervisningen saaledes an, at de
Studerende fik rigere Interesse for
Litteraturhistorien og større Lyst til selvstændigt
Arbejde, hvad der bl. a. har faaet Udtryk gennem
de ved G. udgivne »Smaaskrifter fra det
litteraturhistoriske Seminar«. Foruden ved sin
fremragende akademiske Lærervirksomhed har
G. vundet en fremtrædende Plads ved Univ.
som en spirituel og underholdende Forelæser.
Fra Høsten 1919 har G. søgt Afsked fra Univ.,
for ved Udenlandsrejser og Studier at kunne
fuldende forsk. videnskabelige Arbejder.
Ved Siden af en Række Artikler og Afh. har
G. udg. »Norges Dæmring« (1899); i
»Nordmænd i 19. Aarh.« (1902), som G. redigerede,
har han skrevet om Wergeland, Welhaven,
Ibsen og Bjørnson. Bl. hans Arbejder i nordisk
Litteraturhistorie kan desuden mærkes
»Bjørnstjerne Bjørnson« (1910), »Norsk Aandsliv
gennem 100 Aar«, I—II (1916) og »Henrik Ibsen«,
I—II (1918). G.’s størst anlagte Værk er Bogen
om »J. J. Rousseau«, hvoraf der er udkommet
2 Bd (1910 og 1911) og bebudes en
Fortsættelse. Fra 1914 udgiver G. det store Tidsskrift
»Edda« for videnskabelig litteraturhistorisk
Forskning, det eneste i sin Art i Norden. G.’s
Forfatterskab er præget af spirituel Intelligens,
Fordomsfrihed og en sjælden klar og frisk
Fremstillingsevne, som gør selv vanskelige
Emner let tilgængelige. Som Foredragsholder er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
