Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granat (Projektil) - Granat (Mineraler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid ført til, at man de fleste Steder har
opgivet at anvende sprængladte Panser-G.
Indførelsen af de meget brisante Sprængladninger
(Skydebomuld, Melinit, Ekrasit o. s. v.), hvis
Virkning er stor, selv om Sprængningen ikke
finder Sted i det heldigste Øjeblik, har dog
bevirket, at man atter er vendt tilbage til dem.
Alm. enkelte G. bruges navnlig i
Belejrings- og Fæstningsartilleriet mod
Dækningsmidler af Jord, Murværk o. l. samt i Kyst- og
Marineartilleriet mod upansrede ell. let
pansrede Maal. Sprængladningen i disse Projektiler
maa nærmest betragtes som en Mineladning,
der af Projektilet føres ind i Maalet for der
ved Sprængningen at frembringe den tilsigtede
Ødelæggelse; Sprængladningen bør derfor være
saa stor som muligt. Bunden af G. gøres
sædvanlig tjkkere end Sidevæggene, for at den
kan modstaa Trykket af Krudtgassen i
Kanonen, ligesom Skorpen gøres noget stærkere
i Projektilets Forpart for at kunne udholde
Anslaget mod faste Genstande. Spidsen af G.
afskæres i en passende Bredde, og herigennem
bores et skrueskaaret Hul til Anbringelse af
Brandrøret. Ved Sprængningen deles en
enkelt G. i Alm. i 30—40 Stykker. Jo bedre
Materiale, G. er af, desto tyndere kan man gøre
Væggene, og desto større bliver altsaa det hule
Rum og dermed Sprængladningen og Virkningen.
Brisant-G. kaldes alm. enkelte G., hvor
man som Sprængladning i St f. Krudt har
anvendt stærkt eksploderende Stoffer som
Skydebomuld, Pikrinsyre m. m. Den meget stærkt
virkende Sprængladning i Brisant-G. gør disse
meget virkningsfulde over for alle Maal.
De sammensatte G. anvendtes tidligere
navnlig mod levende Maal, men dog ogsaa mod
Materiel og svagere Dækningsmidler. Man
ønskede ved Sprængningen af disse Projektiler
at faa G. delt i et saa stort Antal
Sprængstykker som muligt, dog hvert af en saadan
Størrelse, at det kunde gøre en Mand
ukampdygtig. I dette Øjemed gav man i Forvejen
G.-Skorpen saadanne indicerede Brudflader,
som kunde lette Sønderdelingen i de ønskede
Smaadele. De sammensatte G. benævntes
dobbeltvæggede G., Ring-G. og
Segment-G. Ved de dobbeltvæggede G. bestod Skorpen
af to Dele, hvoraf den ene var støbt uden om
den anden. Den indre hule Kernes ydre
Overflade var dannet af fl. Rækker indbyrdes
adskilte, smaa firsidede Kiler, hvis Grundflader
vendte ind mod det hule Rum; Kilerne var
stillede saaledes, at den ene Række kom ud
for Mellemrummene i de to tilstødende
Rækker. Uden om denne Kerne støbtes den ydre
Skal, som gav G. dens udvendige Form. Ved
Sprængningen brødes den indre Kerne efter
de Linier, som begrænsede Kilernes
Grundflader, og disse virkede da mod den ydre Skal,
der adskiltes paa lgn. Maade. Ved
Sprængningen af en dobbeltvægget Felt-G. opnaaede man
c. 90 Sprængstykker. Ved Ring-G. dannedes den
indre Kerne af Ringe, der var stablede oven
paa hverandre; Ringenes ydre Periferi var delt
i et vist Antal bueformede Fremspring, og uden
om denne Kerne støbtes den ydre Skal. Et
Feltprojektil af denne Konstruktion kunde give
henimod 150 Sprængstykker. Segment-G.’s
indre Kerne bestod ligeledes af ringformede Lag,
der var stablede over hverandre, men hvert
Lag var næsten fuldstændig delt i et vist Antal
Segmenter af den tilstrækkelige Størrelse. De
sammensatte G. er nu en forældet
Projektil-scrt, og mod levende Maal anvendes nu
udelukkende G.-Kardæsker og Brisant-G.
Brand-G. er i Reglen alm. enkelte G., i
hvilke Sprængladningen indeholder et Antal
med Brandsats fyldte Cylindre, der ved
Sprængningen spredes over det Maal, man vil
antænde. Brand-G. bruges nu kun sjælden, da
en med Sprængladning forsynet G. sædvanlig
tænder Ild ved Gennemgangen.
H. H.
Granat (Navnet er laant fra Granatæblet
p. Gr. a. den røde Farve) er Fællesnavn for en
Gruppe af indbyrdes nærbeslægtede Mineraler.
Alle G. har regulær Krystalform og
forekommer særdeles hyppig i veludviklede Krystaller,
oftest Rombedodekaedre (hvorfor denne Form
ogsaa kaldes Granatoeder) og Ikositetraedre.
I kem. Henseende er G. et Silikat af
Aluminium- og Magniumgruppens Metaller,
sammensat efter den alm. Formel M3R2(SiO4)3, hvor
M er et divalent Metal (Ca, Mg, Mn, Fe) og R
et trivalent (Al, Fe, Mn, sjældnere Cr, Ti).
Haardheden (7—7 1/2) er større end Kvartsens;
Vægtfylden, der varierer med
Sammensætningen, er 3,2—4,3. G. kan have alle mulige
Farver, særlig ofte er den rød.
Granatgruppens Mineraler. Man
plejer at adskille flg. 6 Hovedarter af G., der
dog til Dels er forbundne ved Overgange.
1. Grossular er Kalk-Lerjord-G. (Ca3Al2
Si3O12), ofte dog noget jernholdig. Hertil hører
lyst farvede, oftest gennemsigtige Varieteter,
saaledes den lysegrønne, egl. Grossular eller
Stikkelsbærsten, som især forekommer
i kornet Kalksten, smukkest ved Vilui i
Sibirien; den klare kanelbrune Kanelsten
ell. Hessonit (smukkest fra Ceylon, ogsaa
fra Malsjö i Vermland o. a. St.); næsten
farveløs (hvid) G. findes ved Jordansmühl i
Schlesien.
2. Pyrop er Magnesia-Lerjord-G. (Mg3Al2
Si3O12), oftest tillige med noget Kalk og Jern;
Farven er dybt rød. Den forekommer især i
Serpentin og paa sekundært Leje, sjælden i
tydelige Krystaller, bl. a. i Omegnen af
Merowitz o. a. St. i Böhmen (Bøhmisk G.,
Karfunkel).
3. Almandin er væsentlig Jern-Lerjord-G.
(Fe3Al2Si3O12); hertil hører Ædel-G.,
gennemsigtig med smuk rød Farve, og en Del af hvad
man kalder Alm. G. (brunrød og kun
gennemskinnende). Begge Varieteter er særdeles alm.
og forekommer især som underordnet
Bestanddel i Gnejs, Glimmerskifer, Hornblendeskifer,
Eklogit, Granit; særlig store Krystaller med
Tværmaal indtil c. 1 dm findes ved Falun i
Sverige.
4. Spessartin (Mangan-G.) adskiller
sig fra foregaaende ved at indeholde
overvejende Mangan i St f. Jern, har mørk hyacintrød
ell. brunlig rød Farve; den er mindre udbredt
end foregaaende, findes bl. a. i Spessart
(Bayern).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
