Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graptolitskifere - Graptolitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørende Lerskifere, hvori hyppig findes store
Mængder af Graptolitter.
J. P. R.
Graptolitter er en Afdeling af uddøde
Kolonidyr, næsten udelukkende indskrænkede til den
siluriske Periode; i talløse Slægter og Arter
optræder de i de herhen hørende Skifre og Kalksten
og danner tit de mærkeligste Tegninger
(G.-Skriftsten). Medens de opr. regnedes for
Planter, har deres dyriske Oprindelse dog længe
været erkendt, men deres nærmere Slægtskab
har været vanskeligt at udrede. De henføres nu
til Goplepolypperne og opstilles som
en særlig Gruppe, der i visse
Forhold minder om Rørgoplerne
(Siphonophora). Ligesom disse har de
været fritsvømmende, hvad allerede
mange Formers uhyre Udbredelse lader formode,
og i amer. Skifre har man af visse Arter fundet
sammensatte Kolonier; en stor Svømmeklokke,
som ogsaa findes hos mange Rørgopler, har
baaret dem oppe, under den var fæstet en
Krans af Blærer, der mulig har indeholdt
Kønsstofferne og et helt Bundt af G., som atter er
sammensat af Enkeltindivider. Man finder
ellers kun G. isolerede; i Sydsveriges og
Bornholms kulholdige Skifre er de fladtrykte og
kun daarligt bevarede; langt bedre bevarede
er de i mange amer. Forekomster, hvor de er
udfyldte med Kalkudskilninger, saa man har
kunnet undersøge deres Bygning ved Slibning
i forsk. Retninger. Deres Hylster har sikkert
bestaaet af Kitin, men er altid stærkt
omdannet, i Reglen er kun en tynd kulholdig Hinde
tilbage, ofte er den omdannet til Svovlkis ell.
vandholdigt Silikat. Af Ydre ligner G. mest
Fjerpolypperne, de er i Reglen linieformede,
sjældent bladformede, lige, krumme ell.
spiralsnoede, snart enkelte, snart grenede. Mange har
sikkert ikke dannet de omtalte sammensatte
Kolonier, men mulig fæstede til Tang o. l.
drevet om i Havet. Set fra Siden ligner de i de
fleste Tilfælde et fint Savblad med Takker snart
til den ene, snart til begge Sider; disse
Tænder er de smaa Bægre (Hydrotheker), hvori
Enkeltindividerne har haft Plads; indadtil
aabner de sig med hele deres Bredde i den
langstrakte Kanal, der har været fyldt med
Dyrenes Fællesmasse, medens Bægrene hos de
nulevende Goplepolypper næsten helt er adskilte
fra Stammen; ofte er Bægernes Rand besat
med Torne o. a. Fremspring. Bægrene er i
Reglen rettede skraat ud fra Aksen, hyppigst
er de tæt samlede, saaledes at Væggene til Dels
er fælles, hos andre er de mere isolerede,
Rastrites har dem helt adskilte og ragende frem
som lange spidse Tænder. Kolonien støttes af
en Kitinakse i Form af en lang, tynd Stav, den
rager hyppigt ud i begge Ender, mest dog
opad. Hos Former med en enkelt Række Bægre
(Monograptus, Rastrites) findes den i
Aksekanalens Væg modsat Bægrene. Fl. saadanne
Kolonier kan nu være samlede til en større; det
maa bemærkes, at netop de dobbelte og
forgrenede Kolonier er de ældste, og de enkelte
de yngste. Simplest er to Kolonier i hele deres
Længde voksede sammen til en dobbelt
(Diplograptus), ell. de yderste Halvdele er fri
(Dicranograptus), der er da i det fælles Parti 2
Rækker Bægre og 2 Kanaler, adskilte ved en
Skillevæg, hvori Støttestaven sidder. Hos
Phyllograptus er Kolonien dannet af 4 bladformede
Enkeltkolonier, der støder sammen i
Længdeaksen. En friere Forbindelse findes hos
Didymograptus, hvor 2 Grene er forbundne ved
Basis, hos Dichograptus med 8 Stammer
udgaaende fra en lille kredsrund Skive, og hos
Coenograptus med 2 sammenvoksede Akser,
hvorfra regelmæssigt udgaar Bigrene. I enkelte
Tilfælde har man set G. besat med nogle ofte
ret uregelmæssige Legemer, som man har
opfattet som Kapsler, der har omsluttet
Kønsindividerne (Gonotheker). Noget afvigende er
Retiolites, hvor Væggen er støttet af et
Netværk af Kitinfibre; de øvrige G. har man delt
i Monoprionidæ med Bægrene i een Række os
Diprionidæ med mindst 2 Rækker Bægre. Til
de sidste hører Diplograptus og Phyllograptus,
til de første de øvrige nævnte Slægter.
Undertiden medregnes til G. Dictyonema, der dog
sikkert har været fastsiddende og regnes til de
egl. Goplepolypper; den findes allerede i den
øverste Alunskifer (Dictyonemaskiferen) og er
da kambrisk. G. findes paa Bornholm i den
siluriske mellemste og øvre G.-Skifer; et ældre
Lag, der mangler her, er fundet i Sydsverige.
(Litt.: Zittel, »Grundzüge d. Paläontologie«
[1895]).
 |
| Fig. 1, 2, 3, 4. 1. Diplograptus med Kønskapsler. — 2. Monograptus. — 3. Didyniograptus. — 4. Diplograptus. |
 |
| Fig. 5. Rastrites. |
 |
| Fig. 6. Coenograpust. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
