Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravskrift - Gravsmykning - Gravso - Gravsted - Gravstele - Gravstik - Gravstikkel - Gravsænkning - Gravtavle - Gravure - Gravvaser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dage bliver G. sjældne; længere hen i
Middelalderen bliver de hyppigere; de er i største
Delen af Europa affattede paa Latin og
temmelig korte, ender ofte med: requiescat in pace
(»Hvil i Fred«). Efter Reformationen bliver de
længere; Modersmaalet træder efterhaanden i
Latinens Sted; Bibelsprog o. l. ses hyppig i
protestantiske Lande. I Oplysningens Tidsalder
finder man oftere en overstrømmende
Lovprisning af den Afdødes Dyder. Imedens G. i ældre
Tider i Reglen kun anvendtes af ansete og
velhavende Familier, bruges G. nu af alle
Samfundsklasser, hvorom Kirkegaardene afgiver
tilstrækkeligt Vidnesbyrd. — Muhammedanerne
anvender ogsaa G. meget; i Reglen er de affattede
paa Arabisk; Steder af Koranen anføres ofte. —
G. er meget vigtige i historisk Henseende som
samtidige Aktstykker. Men da de oftere er
udførte inden Vedkommendes Død, er Datoerne
stundom ikke indsatte. Særlig gælder dette for
G., der er satte over Mand og Hustru paa een
Gang.
V. S.
Gravsmykning. Til alle Tider har det for
de Efterlevende hos mange Folk vært en kær
Pligt at smykke deres Afdødes Hvilested, enten
Legemet var begravet ell. brændt, paa forsk.
Maade. Ofte rejste man paa ell. over Graven
Mindesmærker, Gravmæler af varigt Materiale
som Sten, Metal o. l., sjældnere af Træ. Paa og
omkring Graven plantedes ofte Træer, Buske og
Blomster. Valget af disse Planter afhænger
naturligvis af Klima, Jordbund o. l. Men Skik og
Brug spiller en ikke mindre Rolle. Nogle
afrikanske Folk planter Maniok paa Graven i
Haab om, at Frugterne vil komme den Afdøde
til Gode. Grækere og Romere plantede ofte
Cypresser, en Skik, som Tyrkerne har optaget.
Forskellige Arter Tuja plantes i Kina og Japan
paa Gravene; Tuja anvendes ogsaa i Danmark,
ligesom ogsaa flere Arter Taksus og andre
Naaletræer. I de nordiske Lande yndes
Taarepile og Taareask. Af Buske plantes Buksbom, af
blomstrende Buske især Roser. Selve Graven
dækkes ofte af Vintergrønt (Vinca), Vedbend,
Saxifraga e. l. I Lilleasien finder man stundom
Gravliljen (Iris sepulchrorum Kolschy).
Foruden med levende Planter smykkes G. ofte med
afskaarne Blomster, indsatte i Kranse eller i
Guirlander, ligesom man medgiver de Døde
friske Blomster i Kisten. I Ægypten har man
i Mumiekister fra 2. Aartusinde f. Kr. fundet
vel bevarede Blomster, hvis Art det var let at
bestemme, og som nu bevares i det ægyptiske
Museum i Kairo. I 19. Aarh. anvendes ofte
Kranse af Perler som Pryd paa Grave. De gl.
Grækere prydede ofte Gravmælerne med Baand,
som man kan se af Billeder paa malede græske
Vaser.
V. S.
Gravso, se Gloso.
Gravsted, Sted ell. Jordstykke, anvist og
anvendt til Grave for een ell. flere Personer,
gerne af samme Familie. G. er i Reglen under
aaben Himmel, men ogsaa i Bygninger,
tidligere særlig i Kirker; disse maa dog nu ikke
mere benyttes. Paa Landet, hvor der er rigelig
Plads paa Kirkegaarden, anvises G. uden
Betaling, men i Byer og tæt bebyggede Landsogne
sælges G., i Kbhvn kun paa 20 Aar, andet Sted.
f. Eks. i norske Byer, ogsaa ved Arvefæste paa
længere Tid, i Paris tillige à perpétuité
(bestandig).
V. S.
Gravstele, se Gravmæle, Gravtavle
og Stele.
Gravstik, det vigtigste Redskab, der
benyttes ved Gravering. Den sædvanlige G. er en
firkantet ell. lidt flad Staalstang, c. 10—12 cm
lang og 2—5 mm tyk, der ved den ene Ende er
skraat tilslebet, saa at der fremkommer en
Spids og to skærende Kanter, medens den anden
er stukket i et pæreformet Træskaft. Af dette
er tit Rundingen ved den ene Side bortskaaret,
for at G. kan stilles under en meget spids
Vinkel med den Flade, hvorpaa der graveres,
og af samme Grund kan G. være krum. For
øvrigt benyttes flere G. af forsk. Form og
Størrelse.
(F. R. F.). C. E. A.
Gravstikkel (Cælum), et lille Stjernebillede
paa den sydlige Himmel mellem Eridanus og
Due, indeholder efter Backhouse 24 Stjerner
synlige for det blotte Øje fra 4. Størrelse. Af
foranderlige Stjerner kendes 3. En Del
Dobbeltstjerner, Stjernetaager og nogle faa Stjernehobe
findes i G.
J. Fr. S.
Gravsænkning kaldes en af to parallelle
Spring begrænset Indsænkning af Jordskorpen.
Eksempelvis det døde Havs Dal og Rhindalen
mellem Vogeserne og Schwarzwald.
J. P. R.
Gravtavle (Gravstele) kalder man de
i Ægypten i saa stor Mængde fundne Tavler af
Sten ell. Træ, som er udførte til Minde om
afdøde Ægyptere, og som i Reglen er prydede
med forsk. indridsede ell. i svagt Relief udførte
Billeder, der ofte er ledsagede af hieroglyfiske
Indskrifter. I senere Tider er Indskriften
undertiden affattet paa Græsk ell. Koptisk.
Indskriften følger i Reglen en bestemt Formular, scm
man haabede vilde gøre Indtryk paa Guderne.
Man antog i det hele, at disse Billeder og
Indskrifter væsentlig vilde bidrage til at sikre den
Afdøde en behagelig Tilværelse i den anden
Verden. G. findes i Ægypten, ikke som vore
Gravmæler oven paa ell. uden for Graven, men
inde i Gravbygningerne, dog i Reglen i et let
tilgængeligt Rum. Fremstillingen er noget forsk.
til de forsk. Tider. I de ældste Tider ses den
Døde i Reglen sidde foran et med gode Sager
vel besat Bord; Guderne omtales i Indskriften,
men afbildes ikke. Længere hen i Tiden ser
man, foruden det tidligere Billede, hvor den
Døde sidder med Bordet foran sig, en Scene,
hvor han bringer Guderne, der nu er afbildede
siddende ell. staaende, et Offer og tilbeder dem.
Til sidst bliver foruden Indskriften den Scene,
hvor den Døde tilbeder Guderne, ene tilbage.
Af G. er mange Hundreder bragte fra Ægypten
til europæiske Samlinger.
V. S.
Gravure [-’vy.rə] (fr.), det ved Gravering
frembragte Produkt, især Kobberstik,
Fotogravure o. desl.
Gravvaser kalder man de Mindesmærker af
Marmor i Form af Vaser, som oftere findes
paa græske Grave fra Kunstens Blomstringstid,
særlig ved Athen. De er som oftest smykkede
med et Relief, gerne den saakaldte
Afskedsscene. En Indskrift giver undertiden den Dødes
Navn. De er aldrig Askegemmer kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
