Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grenoble - Grentorn - Grenville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er begravet, Kirken St-Laurent (11. Aarh.) med
en mærkelig Krypt, der skal stamme fra 5.
Aarh., Justitspaladset, Raadhuset, Teatret,
Bibliotek- og Museumsbygningen,
Sindssygehospitalet m. m. Statuer af Bayard og af Mekanikeren
Vaucanson, der er f. i G. — G. har et Univ.,
grundet 1339, med 3 Fakulteter (droit, sciences,
lettres) og en med. Forberedelsesskole; til Univ.
er knyttet 65 Prof. og Docenter, og
Studenternes Antal var (1913) over 1700. I Forbindelse
med Univ. staar et elektroteknisk, et
kommercielt, et zool. o. fl. a. Institutter samt et
Bibliotek (72000 Bd). Stadbiblioteket, et af de
værdifuldeste i Frankrig, indeholder 400000 Bd;
desuden findes værdifulde Arkiver, et
naturhistorisk og to etnogr. og arkæol. Mus. samt
fl. lærde Selskaber. G.’s vigtigste Industri er
Handskefabrikationen; der findes c. 80
Handskefabrikker, som beskæftiger over 18000
Arbejdere og producerer c. 900000 Dusin Par
Handsker om Aaret. Andre industrielle
Produkter er Cementvarer, Papir og Likører. G.
er Sæde for et Handelskammer. — G. var opr.
en allobrogisk By, Cularo, som blev udvidet
af Kejser Gratianus 379 og kaldt
Gratianopolis; der findes endnu Spor af Ringmurene
fra Romertiden. Den blev Bispesæde i 4. Aarh.
Den hørte i Slutn. af Oldtiden ind under
Burgund, gik herfra over til Frankerne, stod en
Tid under Greverne af Dauphiné og kom ind
under den fr. Krone 1349. Det af Ludvig XI
oprettede Parlament i G. er meget kendt i
Frankrigs Historie. G. var den første By, der
gik over til Napoleon, da han vendte tilbage fra
Elba 1815; 9. Aug. s. A. blev den besat af
Østerrigerne. (Litt.: Prudhomme, Histoire de
G. [G. 1888]).
G. Ht.
Grentorn (bot.) kaldes enhver til en Torn
omdannet Gren ɔ: Skud. Da G. bliver haard og
spids, især p. Gr. a. en forholdsvis kraftig
Vedudvikling, kaldes den ogsaa Vedtorn.
Dens Blade er ikke ell. kun lidet udviklede. G.
forekommer hos Tjørn, Slaaen, Tornblad,
Gleditschia, Krageklo, Vrietorn o. a. (se
Barktorn).
V. A. P.
Grenville [’grenvi£], eng. Adelsslægt, der
allerede under Henrik I’s Regering (1100—35)
var bosat i Buckinghamshire. Først i 18. Aarh.
fik Slægten nogen Bet., da Richard G. (d.
1728), ægtede Hester, en Datter af Richard
Temple. 1749 arvede hun nemlig sin Broder
Richard Temple’s store Godser og blev kort
efter ophøjet til Grevinde Temple. Hendes
ældste Søn Richard G., Earl Temple,
arvede denne Værdighed; en anden Søn var
George G. (1712—70). Han blev jur.
uddannet, kom 1741 ind i Parlamentet, blev 1744
Admiralitetslord, 1747 Skatkammerlord og 1754
Medlem af the Privy Council. I denne Tid
hørte han til Lord Chatham’s Venner, men
1762 gik han ind i Lord Bute’s Ministerium
som Statssekretær og Leder i Underhuset. Han
blev dog uenig med Bute i Anledning af
Paris-Freden 1763 og blev Apr. 1763 efter Bute’s
Fald Førsteminister. I de to flg. Aar havde G.
som Minister mange Vanskeligheder at
overvinde p. Gr. a. den Indflydelse, Bute stadig
udøvede paa Kongen, indtil denne maatte give
Løfte om at fjerne ham. Efter Kongens Ønske
paabegyndte G. Sagen mod John Wilkes, og
Febr 1765 gennemførte han den Stempellov,
der blev en Hovedaarsag til Striden med
Kolonierne i Nordamerika. Georg III var imidlertid
utilfreds med G.’s Person og ked af hans
myndige Væsen. Efter gentagne frugtesløse
Henvendelser fra Kongen til hans Modstandere om
at afløse ham som Premierminister kom det
Juli 1765 til aabent Brud, og G. gav Plads for
Kabinettet Rockingham. I de flg. Aar tog G.
stadig livlig Del i det politiske Liv indtil sin
Død 1770. Han var en kundskabsrig Politiker
med betydeligt finansielt Talent, stor Flid og
af ubestikkelig Redelighed. Men hans
Intelligens var snæver, hans Væsen kantet, og han
var baade i høj Grad ærgerrig og stædig. Han
var derfor aldrig populær, og saavel hans
Politik mod Wilkes som over for Kolonierne
dadles stærkt. Hans efterladte Papirer er
offentliggjorte af Smith, The G. Papers (4 Bd, London
1852—53). Hans næstældste Søn Thomas G.
(1755—1846) traadte 1780 ind i Underhuset,
sluttede sig til Fox og førte de indledende
Fredsunderhandlinger i Paris 1782. 1799 sendtes han
til Berlin for at tilvejebringe en Alliance mod
Frankrig; ugunstige Vejrforhold forsinkede
imidlertid Rejsen, og det lykkedes Siéyès at
krydse de eng. Planer, og Sendelsen blev
resultatløs. G. stod senere i Opposition til
Addington’s Kabinet, var 1806—07 Medlem af sin
Broders Kabinet, først som Præsident i
Ministeriet for Indien, senere som første
Admiralitetslord. 1818 trak han sig helt ud af
Politikken og levede for Velgørenhed og optaget af
boglige Interesser. Sit kostbare Bibliotek paa
over 20000 Bd testamenterede han til British
Museum.
Hans yngre Broder, George G.’s tredie Søn
William Wyndham G. (1759—1834) traadte
1782 ind i Underhuset og opnaaede under sin
Fætter William Pitt den Yngre’s Ministerium
høje Stillinger. 1791 blev han Udenrigsminister
og ledede med Iver og Overbevisning
Angrebspolitikken mod Frankrig. 1801 gik han ud af
Kabinettet sammen med Pitt, men sluttede sig
i den flg. Tid saa nær til Fox, at han 1804
nægtede at træde ind i Pitt’s andet Kabinet,
da Georg III nægtede Fox Sæde deri. Efter
Pitt’s Død traadte G. i Spidsen for the Ministry
of all the Talents, hvori Fox ogsaa sad. Hans
Stilling svækkedes stærkt ved dennes Død
(Septbr 1806), og Marts 1807 gik han af, da
han ikke vilde give Kongen en Erklæring om
aldrig at ville forelægge en Lov med
Indrømmelser til Katolikkerne i Irland. Siden traadte
G. trods gentagne Opfordringer ikke ind i
nogen Regering, og hans politiske Virksomhed
faldt kun i Overhuset. P. Gr. a. Sygdom
forlod han 1823 ganske det offentlige Liv. Han
var en Ven af Videnskaben og udgav sammen
med sine Brødre en kritisk Udg. af Homer (4
Bd, Oxford 1800). 1824 udgav han Nugæ
metricæ, indeholdende Overs. af gammeleng., ital.
og gr. Digte, og desuden forsk. Brevsamlinger,
saaledes Letters written by the late Earl
Chatham to his nephew Thomas Pitt (London 1804,
senere fl. Udg.) og Letters from Lord G. to the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
