Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gresly, Julius - Gressenich - Gresset, Jean Baptiste Louis - Gressoria - Grethe, Carlos - Gretna Green - Grétry, André Erneste Modeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modstandsdygtig overfor Havvandets kemiske Angreb,
men af ringe Styrke.
E. Su.
Gressenich [’græsəneK], Landsby i den preuss.
Rhinprovins, Regeringsdistriktet Aachen, med
betydelig Bjergværksdrift (Bly og Zink). (1910)
5642 Indb.
G. Ht.
Gresset [græ’sæ], Jean Baptiste Louis,
fr. Digter (1709—77), traadte i sit 16. Aar ind i
Jesuiterordenen. Meget tidlig dyrkede han
Versekunsten, udgav 1730 Oden Sur l’amour de
patrie og 1734 sit mest bekendte Digt Vert-Vert,
en overordentlig vittig og elegant Satire, der
skildrer, hvorledes en blandt Nonner opdragen
Papegøje, der hos dem har lært lutter fromme
Ord og Bønner, paa en Rejse til et andet
Kloster kommer i slet Selskab og aflærer
Matroserne deres drøjeste Banden og Sværgen;
selvfølgelig vækker det djævelsk Forargelse, da
den, ankommen til sit Bestemmelsessted, i
Stedet for den Hellighed, den har Ry for,
fremplaprer de græsseligste Eder og sjofleste
Talemaader. Digtets sidste to Sange eksisterer ikke
længere, da G. senere brændte dem. En
versificeret Humoreske Le lutrin vivant og et nyt
satirisk Digt La chartreuse bevirkede, at G.
blev ekskluderet af Jesuiterordenen. G. blev nu
yndet Selskabsmand og forsøgte sig i Tragedien
— Edouard III (1740) og Sidney (1745) — dog
uden synderligt Held. Derimod gjorde hans
Komedie Le méchant (1747) stor Lykke;
Stykkets Helt er en af Tidens bedærvede, egoistiske
Selskabsmænd, som driver sit Spil med at
sværte og blamere Damer og tror, at det er en
saare aandfuld og satirisk Beskæftigelse. 1748
blev G. Medlem af Akademiet. Hans Ry var
betydeligt; han afslog Frederik den Stores
Indbydelse til Berlin. 1850 stiftede han et Akademi
i sin Fødeby og giftede sig. Som ældre blev
han religiøst omvendt, angrede sin Ungdoms
Satire og fordømte 1756 i et aabent Brev sine
poetiske Forvildelser. Lønnen udeblev ikke.
Han udnævntes til Akademiets Direktør,
lykønskede 1774 i Akademiets Navn Ludvig XVI
til hans Tronbestigelse, og Kongen adlede ham.
Hans Œuvres complètes er udgivne af
Renouard (3 Bd, 1811), Poésies inédites af V. de
Beauvillé (1863) og Poésies choisies af Derome
(1883). (Litt.: Daire, Vie de G. [1779]; De
Cayrol, Essai historique sur la vie et les
ouvrages de G. [2 Bd, Amiens 1844];
Saint-Albin Berville, G., sa vie et ses œuvres
[Amiens 1863]; Démuin, G., étude sur la vie
et ses œuvres [Lille 1887]).
S. Ms.
Gressoria, se Mantider og Spøgelser
(Phasmider).
Grethe, Carlos, tysk Maler, f. 25.
September 1864 i Montevideo, d. 24. Oktober 1913.
Efter nogen Virksomhed i Hamburg,
uddannedes han i Karlsruhe under F. Keller med en
Afbrydelse 1884—86, da han lærte paa Acad.
Julian i Paris, under Bouguereau o. a. 1891
blev han Prof. i Karlsruhe; 1899 forflyttedes
han som Prof. til Kunstskolen i Stuttgart. G.
malede Genrebilleder, ofte fra Sømandslivet:
»Lystige Matroser paa en Hvalfanger«
(Danzigs By-Gal.), »De Skibbrudne«, »Flyvende Fisk«
(Dresdens Gal.), »Sømandshistorier«,
»Indsejling« samt det omfangsrige »Finale« (med den
Skibbrudne, der drages ned i Dybet af
Havnymfer), de tre sidste paa den internat.
Kunstudstilling i Kbhvn 1897, o. s. fr.
A. Hk.
Gretna Green [’gretna-’gri.n], Landsby i
Skotland, nær den eng. Grænse, bekendt ved de
der indgaaede Ægteskaber. Da nemlig den
kanoniske Rets Bestemmelser, i Følge hvilke der
til et gyldigt Ægteskabs Indgaaelse kun
krævedes en af de to Parter for en Præst, en
Fredsdommer ell. to Vidner afgiven Erklæring
om at ville være Ægtefæller, 1754 ophævedes
for Englands Vedk., blev det alm., at Parter,
der ikke kunde blive viede i England, f. Eks.
fordi de manglede Forældres Samtykke, rejste
over Grænsen til Skotland, hvor kanonisk Ret
vedvarende gjaldt, for der at blive viede. Dette
lod sig gøre, fordi eng. Ret vedvarende
anerkendte et i fremmed Land i Overensstemmelse
med de der gældende Regler indgaaet
Ægteskab for gyldigt. I G. G. beklædtes
Fredsdommerstillingen tilfældigvis i længere Tid af een
og samme Person, der forøvrigt skal have
været Tobakshandler og ikke, som det alm.
hedder, Smed, og der opstod da efterhaanden
den Opfattelse, at denne Person havde et spec.
Privilegium til at foretage Vielser. Disse
G.-G.-Vielser foretoges længe i stort Antal, og mange
berømte Navne findes indskrevne i G. G.’s
Registre. De ophørte først, efter at en eng. Lov
af 1856 havde erklæret dem for ugyldige i
England. — I de forenede Stater i Nordamerika, af
hvilke hver Stat har sin særlige
Ægteskabslovgivning, er Gretna Green marriage alm.
Benævnelse paa et Ægteskab, indgaaet af Parter fra
een Stat i en anden Stat, hvorhen de er rejste
for at komme ud over Vanskeligheder,
hidrørende fra deres egen Stats Love.
E. T.
Grétry [gre’tri], André Erneste Modeste,
belg.-fr. Komponist, f. 8. Febr 1741 eller 42 i
Liège, d. 24. Septbr 1813 i Montmorency ved
Paris. G. modtog sin første musikalske
Uddannelse i sin
Fødeby som
Kordreng ved
St-Denis-Kirken.
Et stort
Opsving i hans
Musikinteresse
foranledigede
en ital.
Operatrups Besøg i
Liège, og 1759
begav G. sig til
Italien for at
uddanne sig til
Operakomponist. Det blev
imidlertid
nærmest
opera-buffa-Forestillingerne og
Intermezzoerne, der tiltrak ham og fristede ham til
Efterligning, medens de strenge teoretiske
Studier hos Casali kun afvandt ham ringe
Interesse, og 1767 forsøgte G. sig i Genève, paa
Tilbagerejsen fra Italien, med en Opera i den fr.
Opéra-comique-Stil: Isabelle et Gertrude, der
gjorde Lykke og foranledigede ham til — med
 |
| A. E. M. Grétry. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
