Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Griffenfeld, Peder - Griffier, Jan og Robert - Griffin - Griffith, Francis Llevellyne - Griffith, Samuel Walker - Griffith's Hvidt - Griffith's Mikstur - Griffith's Skrue - Griffon - Grif-Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skyldes, at G. er blevet dømt efter Romerretten,
der i saadanne Sager lagde Bevisbyrden over
paa den Anklagede. Det var vanskeligt for G.
at forsvare sig, da han ikke havde Raadighed
over sine Papirer, og man undlod ogsaa at
indstævne dem, paa hvis Vidnesbyrd det især
kom an, fremfor alt Frederik Ahlefeldt. Først
paa selve Retterstedet, da Bøddelen allerede
havde løftet Sværdet, blev G. benaadet med
evigt Fængsel. Han hensad nu 4 Aar i
Kastellet og førtes derefter til Munkholm ved
Trondhjem. Der var forsk. Gange Tale om, at
han skulde frigives, men hans Fjender var
bange for, at han saa igen skulde komme til
Magten, og modarbejdede det. Hovedansvaret
for den haarde Behandling af G. falder dog i
sidste Instans paa Kongen selv, men maaske
kan man finde en Undskyldning for hans
Haardhed i de Erfaringer, man havde gjort med
Korfits Ulfeld, der fra Udlandet tilføjede sit
fædrene Rige stor Skade. Efteraaret 1698 fik
G. formedelst sit svage Helbred Tilladelse til
at bo i Trondhjem By, dog stadig under
Bevogtning, og her døde han. Han er begravet
i Vær Kirke ved Horsens. (Litt.: O. Wolff,
»P. G.’s Levned« [Kbhvn 1820]; »Hist. Aarbog«
[1878]; O. Vaupell, »Rigskansler Grev G.«
[2 Bd, Kbhvn 1880—82]; A. D. Jørgensen,
»P. S. G.« [2 Bd, Kbhvn 1893—94]; Knud
Fabricius, »G.« [Kbhvn 1910]).
L. L.
Griffier [gri’fie?], 1) Jan, holl. Maler, f.
1645 i Amsterdam, d. 1718 i London. Han var
Elev af R. Roghman og J. Looten, tog 1667 til
London og tjente her store Penge som Maler,
særlig af ital. Landskaber (selv havde han ikke
været i Italien), men da han 1695 rejste hjem,
led han Skibbrud og mistede sin Formue. En
Tid nedsatte han sig i Rotterdam; en Baad
var hans Atelier og Bolig, og han drev ivrig
Naturstudier. 1707 vendte han tilbage til
London. G. var en dreven Efterligner af andre,
Ruisdael, Rembrandt m. v.; især vandt han
Ry for sine Smaabilleder i Saftleven’s Manér.
G. er bl. a. repræsenteret i Rijksmus. i
Amsterdam, Louvre, London, Dresdens Gal.
(mange Billeder), Kria Mus. Han raderede ogsaa.
2) Robert, Søn og Elev af ovenn.
(1688—1750). Han var født i London og levede her en
Tid, nedsatte sig senere i Amsterdam. Ogsaa
R. G. var en duelig Efterligner (af
Wouwerman, A. v. d. Velde o. a.).
A. Hk.
Griffin [’grifin], By i U. S. A., Stat Georgia,
ligger 80 km NV. f. Macon. (1910) 7500 Indb.
G. er Jernvejscentrum og driver Handel med
Bomuld.
H. P. S.
Griffith [’grifiþ], Francis Llevellyne,
eng. Ægyptolog, f. 1862, blev efter at have
studeret i Oxford Assistent-Konservator ved
den eng.-arkæol. Afdeling af British Museum,
men efter nogle faa Aar opgav han denne
Stilling for helt at hellige sig til Ægyptologien,
hvorfor han tidligt havde faaet stor Interesse,
og hvortil han fortrinligt egnede sig ved sin
sjældne sproglige Begavelse og sit skarpe
grammatiske Klarsyn. Han har saaledes været en
hejst værdifuld Medarbejder for Prof. Petrie,
der er en fortræffelig eg omhyggelig Udgraver
og dygtig Konservator, men i væsentlig Grad
mangler sproglig, grammatisk Anlæg og
Uddannelse. G. har ogsaa i en lang Aarrække
været et virksomt Medlem af Egypt. Exploration
Fund, for hvilken Institution han fra 1892 hvert
Aar har udarbejdet en Archæological Report
med nøjagtig Beretning om Aarets
ægyptologiske Fund og disses Udbytte og Bet. for
Videnskaben. 1901 blev G. Prof. (Reader) i
Ægyptologi i Oxford. Han er oftere blevet sendt til
Ægypten for at lede Udgravninger og for at
kopiere nys opdagede hieroglyfiske Indskrifter
og udgive dem med tilføjede Forklaringer. Man
skylder ham bl. a. The Inscriptions of Siut
and Dér Rifeh (1889).
V. S.
Griffith [’grifiþ], Samuel Walker,
australsk Politiker, f. i New South Wales 21.
Juni 1845, uddannedes som Jurist ved Sidney
Univ., praktiserede som Sagfører i Queensland,
blev Medlem af denne Stats lovgivende
Forsamling, var 1874—78 dens Attorney General
og dernæst i 15 Aar en af dens toneangivende
Politikere, enten som Leder af Oppositionen
ell. (1883—88, 1890—93) som Premierminister.
Hans Virken her har dog ikke sat betydelige
Spor; vigtigere var hans stadig vaagne
Interesse for en Sammenslutning af de australske
Stater. Han præsiderede fl. Gange i de
periodiske Federal Councils, der forhandlede
Fællesanliggender, og affattede paa Konventet i
Sidney det første egl. Udkast til en
Forbundsforfatning. Da Sammenslutningen omsider fandt
Sted, blev G., der siden 1893 havde været
Overdommer i sin Stat, 1901 australsk Medlem af
det britiske Riges Overappelinstans og 1903 den
australske Fristats Overdommer.
P. L. M.
Griffith’s Hvidt [’grifiþs-], se Litopon.
Griffith’s Mikstur [’grifiþs-] (Mixtura Ferri
composita, Mixtura Griffithiana) er et i
Medicinen meget anvendt mildt Jernpræparat, der
indeholder Jernet som kulsurt Jernforilte,
dannet ved Vekselvirkning mellem svovlsurt
Jernforilte og kulsurt Kali. — G. tilberedes af 7
Dele kulsurt Kali, 15 Dele Myrrha, 10 Dele
svovlsurt Jernforilte, 60 Dele Sukker og 908
Dele Rosenvand og er frisk tilberedt af grøn
Farve. Ved Henstand under Luftens
Paavirkning bliver den tilsidst helt brun og bør da
ikke anvendes. G. benyttes særlig ved kroniske
Brystlidelser og ved Svækkelsestilstande.
E. K.
Griffith’s Skrue [’grifiþs-], en særegen Form
af Skibsdrivskruen, opfundet af Englænderen
Griffith. Det ejendommelige ved G. S. bestaar
i, at Navet er meget bredt (1/4—1/3 af Skruens
Diameter) og formet som en Kugle; Bladene,
som viser lidt fremefter, spidser herfra
udefter, i Beg. efter rette Linier, yderst derimod
efter en temmelig stærkt krummet Linie.
H. P. C.
Griffon [gri’få]. Alm. Betegnelse for en
ruhaaret ell. stikkelhaaret Hund. G. belge ell.
bruxellois er en belg. Skødehund. Alle fr.
stikkelhaarede Hønsehunde kaldes G. — G.
Korthals er en tysk stikkelhaaret Hønsehund,
opkaldt efter Opdrætteren, se Hunde.
C. P. L.
Grif-Orden, mecklenburg-schwerinsk
Fortjenstorden, stiftet 15. Septbr 1884 af Storhertug
Frederik Frants III, har sit Navn af Griffen,
der findes naa Ordenstegnets gyldne Midtfelt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
