Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Griis - Grillade - Grillenberger, Karl - Grillparzer, Franz - grill-room - Grilse - Grim - Grimaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et delt Skjold. 1. Felt et blaat Løvelaar i Sølv,
2. tre Gange tværdelt af blaat og Sølv, paa
Hjelmen to af blaat og Sølv tre Gange
vekselvis delte Vesselhorn. Til denne Slægt hørte
Rigsraaden, Hr. Joachim G. til Holmegaard
(levede 1473), en Tid Lensmand paa Kbhvn’s
Slot. Bl. hans Sønner kan nævnes Lensmand
paa Kbhvn’s Slot Hans G. til Holmegaard, der
1497 udmærkede sig i Slaget ved Rødebro, og
den norske Rigsraad, Lensmand paa Akershus
Peder G. til Hovindsholm og Strøm.
Sidstnævnte var Fader til den norske Rigsraad,
Lensmand paa Tønsberg Joachim G. og til
Jørgen G., der 1529 blev forlenet med Marke
Skibrede. — En til Nørrejylland knyttet Slægt
G. »af Slette« førte en gaaende sort Vildbasse i
Sølv-Felt, paa Hjelmen en halv sort Vildbasse.
Slægten hørte stadig til den laveste Adel, den
uddøde 1697 med en Niels G., der »brugte
sin Haandtering med Købmandsskude«. — Den
hallandske Slægt G., hvis Stamfader, Peder
G., skal være blevet adlet 1487, førte en
femoddet rød Stjerne i Sølv-Felt, paa Hjelmen to
lgn. Stjerner, jævnsides stillede. Befalingsmand
paa Vadstena Anders G. (d. 1587) blev 30.
Apr. 1585 adlet i Sverige. Hans Sønnesøn,
Kaptajn ved den sv. Adelsfane Jonas G., Slægtens
sidste Mand, blev 1655 ihjelstukket i en Duel.
P. B. G.
Grillade [gri’jaðə. fr. gri’jad], egl. Kød, der
er stegt paa Rist. Benævnelsen bruges dog nu
om kogt Kød, der er paneret og derefter stegt,
men kun saa længe, til det er blevet brunt paa
Overfladen.
R. H.
Grillenberger [’grelənbærgər], Karl, tysk
Socialdemokrat (1848—97), arbejdede indtil
1874 som Smed og rejste som saadan 3 Aar i
Tyskland, Schweiz og Østerrig. 1875 blev han
Medarbejder ved et Blad i Nürnberg og senere
Redaktør af »Fränkischer Tagespost«. 1881
valgtes han til den tyske Rigsdag, hvor han
som en dygtig Taler særlig tog Del i
Forhandlingerne om Arbejderlovene og kæmpede imod
den ny Hærlov 1887. Han valgtes 1893 tillige til
Bayerns 2. Kammer.
E. E.
Grillparzer [’grelpartsər], Franz, østerr.
Digter, født i
Wien 15. Jan.
1791, død 21.
Jan. 1872. Han
var Søn af en
anset Advokat,
som døde
tidlig og efterlod
sin Familie i
trange Kaar.
G. studerede
selv Jura, kom
allerede som
22-aarig i
Statstjenesten og
blev 1823
Assistent i k. k.
Hofkammer. 1832
udnævntes han
til
Arkivdirektør og trak sig 1856 tilbage med Titel af
Hofraad. Han giftede sig aldrig, men levede lige
til sin Død i fortroligt Venskab med sin
Forlovede Käthe Frölich. Hans Forhold til hende
og Søstre er ofte skildret af Samtidige. G.
levede et stille forborgent Liv i Wien, og
Ensformigheden i hans Livsforhold afbrødes kun af
enkelte Rejser bl. a. til Frankrig, England,
Tyrkiet og Grækenland. Til Gengæld fordybede
han sig i den tyske Guldalders Digtning og fik
1817 sin Skæbne tragedie »Die Ahnfrau« opført
paa Burgteatret. Den efterfulgtes af tragiske
Værker som »Sappho«, Trilogien »Das goldene
Vliess«, »König Ottokar’s Glück und Ende« og
»Ein treuer Diener seines Herren«, samt af
Lystspillet »Weh dem, der lügt«, et af hans
ypperste Værker, der først i vore Dage ved
Joseph Kainz’ glimrende Udførelse af
Kokkedrengen Leon har faaet den rette Anerkendelse.
Endvidere skrev G. Dramaet »Des Meeres und
der Liebe Wellen«, hvori han behandler Sagnet
om Hero og Leander med lyrisk Glans. Fra
samme Aar (1840) som dette stammer ogsaa
»Der Traum ein Leben« med dets calderonske
Versemaal. Først efter hans Død udkom og
spilledes »Ein Bruderzwist im Hause
Habsburg«, »Die Jüdin von Toledo« og »Libussa«,
medens det skønne »Esther«-Fragment allerede
blev trykt 1861 i den af Emil Kuh udgivne
»Oesterr. Dichterbuch«.
Tungsindig og overset henlevede G. sin
Ungdom og Manddom — først Laube drog hans
halvtforglemte Tragedier frem paa Burgteatrets
Scene, og nu opdagedes det, hvilken
Nationalskat tysk Digtning ejede i disse Værker.
Digterens Berømmelse voksede fra c. 1849, og hans
80 Aars Fødselsdag blev en Festdag over hele
Østerrig. Allerede 1847 var han dog blevet
Medlem af Videnskabernes Akademi og 1861
Medlem af det østerr. Herrehus. Først efter hans
Død, da Laube’s Udg. af hans samlede Værker
trængte igennem, fandt ikke alene hans dram.,
men ogsaa hans novellistiske og lyriske
Digtning fortjent Anerkendelse. I sine Epigrammer
havde han udtømt sit Hjertes Bitterhed over
sin Samtid. Senere har Sauer udg. hans
Værker paa ny, f. T. udg. Staden Wien en
monumental Udg. af hans samlede Produktion, og i
det wienske »G.-Gesellschaft«’s Aarbøger (hidtil
25 Bd) er et mægtigt biografisk Stof samlet og
sigtet. Paa Dansk er »Sappho«, »Drømmen er
Liv« og »Jødinden fra Toledo« opførte paa
Dagmarteatret (i Tiaaret 1890—1900). (Litt.:
Laube, »Biographie G.«’s [1884]; Ehrhardt,
»G.«, i Bearbejdelse ved M. Necker).
C. B-s.
 |
| F. Grillparzer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
